»Drej til højre - NU!!!!!!«

Nokia tilbyder, at man selv kan lægge stemme til navigationen på telefonen.

Nu kan man selv få lov at give instruktionerne til Nokias kortvejledning. Foto: Nokia Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så er chancen der for at drive konen, kæresten, manden eller vennerne til vanvid.

Nokia, verdens største mobilfabrikant, har gjort det muligt selv at indtale de beskrivelser, som bruges på det navigationsprogram, der kan hentes til adskillige telefonmodeller.

Ovi Kort, som navigationen hedder, kan nemlig gennem Own Voice (Egen stemme) give vejvisning med ens egen stemme. Der er 53 kommandoer, som skal tales ind. Når de er optaget, føjer man sit navn på og gemmer dermed navigationspakken på Own Voice-netsiden.

Programmet er gratis og kan bruges på de telefoner, som kan anvende nyeste version af Ovi Kort (3.03).