Dramatisk oplevelse på Amalienborg slotsplads blev til First-8

Stiftere: Mark Nilsson og Anders Kjærsgaard

Soldaterkammeraterne Mark Nilsson (th.) og Andreas Kjærsgaard sælger hjertestartere og underviser i førstehjælp i Firts-8. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Mark Nilsson og Anders Kjærsgaard er rigtige soldaterkammerater. De mødte hinanden for 11 år siden som værnepligtige ved Den Kongelige Livgarde og har siden fulgt hinanden som udsendte i Kosovo og videre på Hærens Sergentskole, inden de vendte tilbage til Livgarden for at træne værnepligtige i alt fra førstehjælp til eksercits på Amalienborg.

 

En episode, hvor en bedstefar til en af de værnepligtige faldt om på Amalienborg Slotsplads med hjertestop, men blev reddet af Anders Kjærsgaard og fire værnepligtige, var med til at sætte tingene i perspektiv. Og de to venner gik senere sammen om at stifte First-8, som i dag er en landsdækkende virksomhed, som underviser i førstehjælp og brug af hjertestartere.

Virksomheden har taget konkurrencen op med de dominerende aktører på markedet, og bruger certificerede førstehjælpsinstruktører fra Livgarden. Den henvender sig både til virksomheder og private, herunder f.eks. mødregrupper og bedsteforældre og venner til familier med små børn.

 

Mark Nilsson og Anders Kjærsgaard har arbejdet på idéen i to år og venter at nå en omsætning på fire til fem mio. kr. i år.

https://www.first-8.dk/