Dramaet i Essen: Thyssen-chefen griber efter plan B

Guido Kerkhoff har end ikke været i jobbet som chef for tyske ThyssenKrupp i et år, men har måttet tage en total U-vending efter et nej fra EU til en stålfusion, som også ville have betydet en opsplitning af industrikoncernen. Nu griber han efter plan B i stedet.

Topfoto
ThyssenKrupps topchef Guido Kerkhoff havde til tider ansigtet lagt i alvorlige folder, da han i november 2018 på en pressekonference i koncernhovedsædet varslede en opsplitning af den tyske industrikoncern. Den plan har siden måttet droppes, og han skal nu rykke hurtigt med alternativerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thilo Schmuelgen / Reuters / Ritzau Scanpix

»Ståldramaet i Ruhr«. »Hede dage i Essen«. »Drama i fem akter«.

De tyske aviser har i det seneste år haft de teatralske overskrifter fremme, når det gælder et af landets store industriklenodier, der har over to århundreders historie bag sig. Dramaet blussede for alvor op i ThyssenKrupp sidste sommer, da først topchefen og så formanden gik efter store interne tovtrækkerier om, hvordan den gamle industrikæmpes fremtid skal forme sig.

På den ene side står aktive investeringsfonde som aktionærer og presser på for drastiske tiltag – og på den anden står stærke fagforeninger og den gamle Krupp-families fond, der vil værne om en tysk »social markedsmodel« for at sikre de godt 160.000 arbejdspladser.

I konteksten står en tysk økonomi i opbremsning, handelskrige og en række gamle tyske virksomheder, fra Daimler til Siemens, der må gøre op med vidt forgrenede forretningsmodeller.

Og dramaet er ikke blevet mindre, nu knap et år efter den 51-årige Guido Kerkhoff fik overladt nøglerne til butikken. I maj måtte en stålfusion med indiske Tata Steel, der havde taget tre års seje forhandlinger, droppes efter modstand fra EU-Kommissionen. Og dermed skred også hele den strategiplan, der gik ud på at splitte ThyssenKrupp op i to mere adrætte dele.

I stedet er Guido Kerkhoff vendt på en 25-øre og er gået til alternativerne: reelt at omdanne det vidtfavnende konglomerat til et holdingselskab og skille nogle af delene fra, først og fremmest ved at sætte elevatordivisionen på børsen. Samtidig skal der spares og saneres i størrelsesordenen op til 6.000 ansatte.

Og Kerkhoff har hårdt brug for noget, der virker. Det er, som han konstaterer, »tid til at trykke på reset-knappen«.

Da Guido Kerkhoff i juli sidste år sprang ind på chefposten midt i ledelseskrisen, var det kun meningen, at han skulle passe butikken, indtil en varig kandidat var fundet. Men i løbet af sommeren formåede han at overbevise om, at det var umagen værd at lade ham tage tørnen i de næste fem år. Rygter vil vide, at de fleste andre kandidater til posten pænt takkede nej.

Forinden havde han i syv år været ThyssenKrupps finansdirektør og vidste altså, hvad han gik ind til. Allerede da han kom til i 2011, havde koncernen været på randen af konkurs efter fejlslagne forsøg på at ekspandere i USA og Brasilien, hvilket kostede milliarder og faldt sammen med hård konkurrence fra kinesiske stålproducenter og krise i bilindustrien.

Og selv om Guido Kerkhoff gik for at være en imponerende talnørd, havde han forlængst også fået et andet ry: »En diplomat med sans for svære situationer,« som Handelsblatt skrev allerede i 2009, da han kom ind i telekæmpen Deutsche Telekoms direktion.

Stålarbejdere i ThyssenKrupp protesterer i november 2017 mod planerne om en fusion med indiske Tata Steel, der dog siden blev droppet. På skiltet til højre er den daværende koncernchef Heinrich Hiesinger afbildet med en lang næse. På et banner i baggrunden til venstre ses teksten: »Hvor er fremtiden, fremtiden for stål?« Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Frey / DPA / AFP / Ritzau Scanpix.

Tyskeren, der er født blot en times kørsel fra ThyssenKrupps hovedsæde i Essen, siges også at have en nede-på-jorden-stil, og det er ikke usædvanligt at se ham troppe op til en fyraftenspilsner i den »firmaknejpe«, han i februar indviede i en byggecontainer foran hovedsædet, med fuld bar, fotos fra ThyssenKrupps gode gamle dage og fadøl fra et lokalt Duisburg-bryggeri. Formålet er at bringe ledelse og medarbejdere tættere sammen.

De færreste spår Guido Kerkhoff en let opgave efter det seneste kaotiske år, hvor koncernen reelt nu er på strategi nummer tre inden for under et år.

Men det »drama i fem akter«, som avisen Süddeutsche Zeitung for et par måneder siden beskrev i en kommentar, havde netop Kerkhoff som en lovende hovedperson i femte akt. Og som avisen konkluderede:

»Kerkhoff er endnu ikke en tragisk helt. Ikke alle dramaer behøver at ende i en katastrofe i femte akt.«