Drama bag kulisserne i TryghedsGruppen

TryghedsGruppens formand, Jørgen Huno Rasmussen, forsøger at fremtidssikre selskabet, men han møder modstand fra en række kritikere, der har en anden holdning til forvaltningen af milliardformuen.

Jørgen Huno Rasmussen, TryghedsGruppens formand, møder modstand i forsøget på at fremtidssikre selskabet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det ville være imponerende, hvis 70 personer kunne blive helt enige om, hvordan en formue på 30 mia. kr. skal forvaltes. Men det er bestemt ikke tilfældet i TryghedsGruppen, der blandt andet er storaktionær i forsikringskoncernen Tryg A/S med 60 pct. af aktierne, og som årligt uddeler 550 mio. kr. via TrygFonden.

Mens bestyrelsen og flertallet i det 70 mand store repræsentantskab arbejder i én retning og forsøger at fremtidssikre TryghedsGruppen efter deres opfattelse, arbejder en række modstandere med en anden agenda.

De to fløje er uenige om en helt grundlæggende ting: Hvem formuen skal komme til gode.

Bestyrelsens fløj vil investere pengene og dele dem ud til almennyttige formål via TrygFonden, mens modstanderne kæmper for, at medlemmerne, der alle er forsikringstagere i Tryg Forsikring og Nordea Liv & Pension, i højere grad får gavn af pengene for eksempel i form af billigere forsikringer.

Torsdag var der repræsentantskabsmøde – i øvrigt et historisk langt et af slagsen på over otte timer – og dermed god mulighed for pressen og derigennem offentligheden til at høre de to fløjes synspunkter debatteret, skulle man tro.

Men på trods af, at TryghedsGruppen ifølge dem selv arbejder for øget åbenhed, og på trods af at de 70 repræsentanter repræsenterer over en million medlemmer, og på trods af at de to fløje beskylder hinanden for at misforstå helt grundlæggende forhold, var mødet lukket land for pressen.

Begrundelsen er, at repræsentantskabet diskuterer »forretningsstrategiske emner«. I stedet inviterede TryghedsGruppen for første gang til et efterfølgende pressemøde, hvor blandt andre bestyrelsens formand, Jørgen Huno Rasmussen, velvilligt stillede op til interview. Berlingske har desuden talt med flere af repræsentanterne om, hvad der foregik på mødet, men ingen af dem ønsker at stå frem med navn, da de alle har forbud mod at referere fra mødet.

Fremtidssikring blev nedstemt

På dagsordenen var blandt andet et forslag om, at bestyrelsen skulle få mulighed for at kunne rekruttere bestyrelsesmedlemmer uden for repræsentantskabet. Det krævede en vedtægtsændring, da vedtægterne i dag siger, at kun personer fra repræsentantskabet kan vælges til bestyrelsen.

Forslaget var ment som en fremtidssikring af bestyrelsen, siger Jørgen Huno Rasmussen, der påpeger, at samme regel er vedtaget i en række organisationer.

»Hvis vi på et tidspunkt måtte konkludere, at vi mangler nogle bestemte kompetencer, ville vi åbne mulighed for, at bestyrelsen kunne foreslå en-to eksterne kandidater, der ikke var medlem af repræsentantskabet, men som bare blev opstillet til bestyrelsen, og så ville det stadig være repræsentantskabet, der skulle vælge dem på lige fod med eventuelle modkandidater internt fra repræsentantskabet. Det var der flertal for. 60 pct. syntes, at det var en god idé, men det er ikke tilstrækkeligt til, at man ændrer det i vedtægterne,« siger Jørgen Huno Rasmussen med henvisning til, at en vedtægtsændring kræver totredjedele af stemmerne.

Forslaget er blandt andet blevet til på baggrund af, at den ellers stærkt kvalificerede Jens Bjerg Sørensen, adm. direktør for Schouw og Co., forrige år måtte forlade bestyrelsen i TryghedsGruppen, da han ikke fik nok stemmer og dermed ikke genvalg på repræsentantskabsvalget i Region Midtjylland.

Om mindre end et år er der valg i Region Hovedstaden, hvor Jørgen Huno Rasmussen er på valg. Flere af repræsentanterne mener, at forslaget var et forsøg på at sikre Jørgen Huno Rasmussen en plads i bestyrelsen, hvis det ikke skulle lykkes formanden at få nok stemmer til at blive genvalgt.

Det afviser Jørgen Huno Rasmussen dog klart.

»Det er ikke møntet på nogen konkrete personer, overhovedet ikke,« siger han og fortæller, at der ikke gøres noget særligt for at sikre hans position.

»Det er demokratiets lod. Man må prøve at forklare sine synspunkter og håbe, at de vækker gehør, og jeg har været på kampvalg i hovedstaden i 2010, så jeg har prøvet det og ved, hvordan det er,« siger Jørgen Huno Rasmussen, der fik 474 stemmer ved valget i 2010 og dermed blot kom ind som nummer 16 ud af de 21 valgte repræsentanter. 

Rokade i toppen

Mødet bød også på valg af nyt bestyrelsesmedlem, da næstformand Jens Iwer Petersen ønskede at trække sig fra bestyrelsen. Bestyrelsen indstillede og fik valgt Peter Gæmelke, den tidligere præsident for Landbrugsrådet, hvilket ifølge flere repræsentanter ikke kom som nogen overraskelse, da de mener at vide, at Peter Gæmelke i et år eller mere har været lovet en plads i bestyrelsen.

Jørgen Huno Rasmussen afviser, at det blev drøftet allerede sidste år.

»Det gjorde det ikke. For vi ved ikke, hvad der sker. Der er ingen tvivl om, at anledningen til ændringen i bestyrelsen er, at Jens Iwer af personlige grunde ikke har ønsket at genopstille. Hvis han havde ønsket at genopstille, havde bestyrelsen foreslået genvalg på alle pladser,« siger formanden.

Peter Gæmelke, der i flere år har været formand for repræsentantskabet, var ellers kandidat til bestyrelsen for et år siden, men blev overtalt af blandt andre Jørgen Huno Rasmussen og Jens Iwer Petersen til at trække sit kandidatur. Det bekræfter Peter Gæmelke.

»Det er rigtigt. Sidste år bad de mig om at fortsætte som formand for repræsentantskabet, for at jeg også skulle være formand for en arbejdsgruppe, der skulle gå igennem alle ledelsesforholdene i TryghedsGruppen. Det arbejde afsluttede vi i går (torsdag, red.), og så var der pludselig en af de nuværende bestyrelsesmedlemmer, der besluttede at stoppe. Det gav plads til, at jeg kunne stille op igen, og det sagde jeg ja til.«

Som ny formand for repræsentantskabet blev næstformanden Leila Lindén indstillet af bestyrelsen og valgt, mens landmanden Jens Bigum blev ny næstformand.

Ifølge Jørgen Huno Rasmussen for at have en vis kontinuitet, men samtidig fornyelse i form af den forholdsvis unge Jens Bigum på 43 år.

Leila Lindén er dog 70 år og kan derfor højst blive et år på posten, da hun falder for aldersgrænsen. Derfor vækker valget af Leila Lindén undren hos flere i repræsentantskabet.

Desuden blev den evige debat om, hvordan formuen skal forvaltes, også diskuteret på mødet. Dog ganske forudsigeligt uden at repræsentanterne nåede til nogen form for enighed.