DR Byen færdig. Pris: 4690 millioner

DR satte onsdag punktum for skandale-byggeriet DR-Byen, der har kostet hundredvis af ansatte jobbet og danskerne 1,7 mia. mere end ventet.

DR Byen er færdig. Prisen løber op i 4690 millioner kroner. Dermed bliver der sat punktum i et langt og dyrt projekt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
DRs bestyrelse og Rigsrevisionen godkendte onsdag det endelige regnskab for DRs nye domicil i Ørestad.

Den endelige pris blev 4,7 mia. kr. i 1999 priser. Det er 1,7 mia. kr. over budgettet. En budgetoverskridelse, der har ført til massive besparelser og fyringer i både top og bund af den statsejede virksomhed.

"Det er en tilfreds bestyrelse, der nu sætter et endeligt punktum for den 10 år lange byggeperiode. Dermed er et vanskeligt kapitel i DRs historie bragt til afslutning, og ledelsen kan koncentrere sig fuldt ud om de mange udfordringer, som vi står over for i disse år. Samtidig kan vi konstatere, at den økonomiske udvikling i 2009 bekræfter, at DRs ledelse har gennemført en stram styring af økonomien i DR. Denne udvikling skal fastholdes for at sikre, at DRs regnskab på ny vil give overskud i 2010," siger formanden for DRs bestyrelse, Michael Christiansen, i en pressemeddelelse.

DR oplyser samtidig at halvårsregnskabet for første halvår 2009 er godkendt, med et resultat, der er marginalt bedre end ventet.

”DRs økonomi udvikler sig derfor fortsat overensstemmelse med genopretningsplanen, efter hvilken DRs regnskab først vil blive positivt i 2010,” hedder det i pressemeddelelsen.