Donkey Kong og Mario sender Nintendos resultat til vejrs

Japanske Nintendos overskud er steget betydeligt i første kvartal, i takt med at Switch-konsollen sælger godt.

Japanske Nintendos overskud er steget betydeligt i første kvartal, i takt med at Switch-konsollen sælger godt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brendan McDermid

Nintendos overskud er steget betydeligt i første kvartal, da man har solgt mange af den nye Switch-konsol. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet steg Nintendos nettooverskud med næsten 50 procent til 31 milliarder yen, 1,8 milliarder kroner, i første kvartal af selskabets regnskabsår, der sluttede med juni.

Det skete på et salg på 168 milliarder yen, en stigning på ni procent i forhold til samme periode sidste år.

»I første kvartal til Nintendo Switch blev 'Donkey Kong Country: Tropical Freeze' lanceret og blev populært og solgte 1,4 millioner styk på verdensplan.«

»'Mario Tennis Ace', lanceret i juni, har også fået en god start med 1,38 millioner solgte styk,« skriver Nintendo i regnskabet.

For hele året forventer Nintendo at omsætte for 1200 milliarder yen - 69 milliarder kroner - og få et nettoresultat på 165 milliarder yen.