DONGs oliejagt giver ingen gevinst

DONG har med Henrik Poulsen som topchef brugt milliarder i jagten på olie og gas uden at gøre kommercielle fund. Mål om langt højere produktion lægger pres på efterforskningen.

Trods ihærdige boringer og enorme investeringer har DONGs jagt på olie og gas været forgæves. Foto: Niels Åge Skovbo Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er lidt som en skattejagt. Under havets overflade dybt inde i jorden gemmer sig lommer af olie og gas.

Men det kan være overordentlig svært at finde dem.

For DONG Energy har jagten i jordens indre de seneste år været en dyr fornøjelse med begrænset succes. I 2012 og 2013 har selskabet brugt i alt 3 mia. kroner på skattejagten, men den har ikke givet kommercielle resultater. Og det ærgrer topchef Henrik Poulsen.

»Det er selvfølgelig vigtigt, at vi over tid gør fund. Det er er jo et sandsynlighedsspil i sagens natur, og set over en længere periode skal vi gøre kommercielle fund, så forretningen bliver rentabel,« siger topchefen.

Han peger dog på, at energiselskabet set over de seneste 10-15 år har haft større succes med sin olie- og gasefterforskning.

I 2013 gjorde DONG også to fund – Trym Syd i den norske del af Nordsøen og Cragganmore i området vest for Shetlandsøerne – men man har endnu ikke vurderet, om det kan betale sig at begynde produktion fra felterne.

DONGs svigtende held i efterforskningsafdelingen faldt sidste år sammen med markante nedskrivninger i olie- og gasforretningen.

Nedskrivningerne på i alt 3,7 mia. kroner er ifølge Henrik Poulsen »ikke acceptable«, og de sendte olie- og gasforretningens resultat i minus med 600 mio. kroner, selv om omsætningen steg.Sidste år producerede DONG i gennemsnit 87.000 tønder olie og gas om dagen. Ifølge selskabets strategi skal produktionen være oppe på 130.000 tønder om dagen i 2016, og i 2020 er målet 150.000 tønder om dagen.

Ingen grund til bekymring – endnu

Flere olieselskaber oplever i dag udfordringer i deres efterforskningsafdelinger.

A.P. Møller - Mærsk har for eksempel ikke gjort nogen markante fund de seneste to år, hvilket koncernchef Nils Smedegaard Andersen har udtrykt skuffelse over til Berlingske Business.

På den baggrund er DONGs manglende succes heller ikke alarmerende ifølge senioranalytiker Jakob Magnussen fra Danske Bank.

»DONG eftersøger i nogle ret komplicerede områder, som kræver nye avancerede undersøgelsesmetoder. Det er formentlig i anderledes bundforhold og på større vanddybder end tidligere. Det kan være med til at forklare, at de ikke har annonceret nye, markante fund de seneste år,« siger Jakob Magnussen og uddyber:

»Der er ikke grund til at være bekymret endnu. Men hvis DONG skal nå sit mål i 2020, så skal de gerne gøre nye fund.«Efter planen skal DONG skrue kraftigt op for produktionen de kommende år. Væksten frem til 2016 skal primært komme fra to felter: Laggan-Tormore i Storbritannien og Hejre i Nordsøen.



Efter planen skal Laggan-Tormore begynde produktion i andet halvår 2014, mens Hejre-feltet skal begynde produktion i 2016. På grund af forsinkelser i design og konstruktion af Hejre-platformen er opstarten blevet udskudt fra 2015 til 2016.

Målet er 150.000 tønder i 2020

Tilbage i 2005 forventede DONG, at olie- og gasproduktionen senest i 2012 ville være oppe på 140.000 tønder om dagen.

Men sidste år lå den daglige produktion altså i gennemsnit på 87.000 tønder.

På trods af udviklingen fastholder topchef Henrik Poulsen målene for 2016 og 2020 – også uden at selskabet gør nye, større fund i perioden.

»I andet halvår af 2013 lå vi omkring 100.000 tønder pr. dag, og i år forventer jeg, at vi vil have perioder, hvor vi runder 110.000 tønder pr. dag. Når vi fremskriver på vores eksisterende felter derfra, så er der et udfaldsrum, fordi der kan ske uforudsete ting. Men vi vurderer, at vi kan nå de 150.000 tønder i 2020,« siger han.

Topchefen vurderer, at udviklingen af Laggan-Tormore og Hejre samt udbygninger på eksisterende felter både vest for Shetlandsøerne og i det danske felt Solsort er tilstrækkeligt til at nå 2020-målet.