Dong truer med strømsvigt

Dong advarer politikerne mod el-mangel i Danmark, hvis de ikke giver flere penge til at opretholde elselskabets pressede kraftværker, der supplerer vindmøllerne i stille vejr.

Dongs kraftværker er hårdt pressede. Her er det Avedøreværket. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen

Pengene op af kassen eller strømmen svigter.

Sådan lyder advarslen fra Dong Energys øverste chef for kraftværksdivisionen, Thomas Dalsgaard.

Næsten hvert andet af energiselskabets kræftværker er blevet lukket ned siden 2009, og nu kræver Dong Energy økonomisk hjælp fra staten for at holde kraftværkerne klar på de vindstille dage, hvor vindmøllerne står stille.

Det skriver Børsen.

Det er nødvendigt, at kraftværkerne står klar som supplement til vindmøllerne, men det er ikke en god forretning for Dong, der har lukket og solgt en del kraftværker den seneste tid. Spørgsmålet er, hvor mange der kan fjernes, før statens selskab Energinet.dk, der er ansvarlig for elnettet i Danmark, står med et problem. Det mener Thomas Dalsgaard:

»Energinet.dk kan ende i en situation, som de opfatter som uhensigtsmæssig for forsyningssikkerheden. Der vil altid være varme i radiatoren, men man kan risikere, at man eksempelvis en stille sommerdag ikke har strøm i stikket. Det er worst case,« siger han til Børsen og tilføjer, at de ydelser, Dong leverer, koster penge, og det sklal honoreres.

Netop nu forhandler Dong Energy om en varmeaftale for det store Asnæsværk. Kraftværket bliver lukket, hvis en aftale ikke kommer i hus, og så stiger presset på den danske elforsyning.

Det bekymrer brancheforeningen for de danske kraftværker, Dansk Energi. Her lyder advarslen, at der er en nedre grænse for, hvor få kraftværker, Danmark kan nøjes med for ikke at risikere udfald i strømmen og mangel på el.

Flere energiordførere slår dog fast, at Dong ikke skal regne med at få ekstra penge fra statskassen. Andreas Steenberg, der er De Radikales energiordfører, afviser truslen fra Thomas Dalsgaard om risikoen for strømsvigt:

»Jeg har ikke tænkt mig, han skal have penge fra de virksomheder, der betaler pso-afgift. Det er jo det, der er løsningen, hvis de skal have ekstra penge for at have den kapacitet. Jeg tror mest, det handler om at komme med et argument for at få lidt mere i kassen,« siger han til Børsen.