DONG trækker energisektoren ned

Olieudvinding betaler sig

Maersk Drilling Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS FISKER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At raffinere og forfine olie, som Statoil gør i Kalundborg, er der ikke mange penge i. Det er der derimod i udvindingen af råolie.

Det bekræfter årets regnskabstal i branchen, hvor de selskaber, der er medejere af eller udnytter licenser i Nordsøen, A.P. Møller – Mærsk, Hess og Noreco, tjener gode penge. Welltec, der fremstiller robotter, som kan vride den sidste olie ud af gamle brønde, fortsætter sin imponerende fremgang. Måske bliver selskabet den næste danske børsnotering. Foreløbig går det fint med at sælge virksomhedsobligationer til at finansiere væksten.

Milliardær mister pusten


Omsætningen er stor, når man handler med olie til rederierne. På det felt har Danmark nogle af verdens skrappeste firmaer. Aalborgensiske Wrist Group overgik i 2012 konkurrenten United Shipping i Middelfart, hvor den fynske oliemilliardær Torben Østergaard-Nielsen har tabt pusten. Mange af hans oliepenge går til tankskibsrederiet Uni-Tankers, der taber penge og mangler kritisk masse. Wrist Groups ejer, kapitalfonden Altor, overvejer til gengæld at lade selskabet børsnotere.

Branchens unge udbrydere, Monjasa i Fredericia, har også fortsat vækst, omend indtjeningen er knap så imponerende som i fjor.

DONG tynger branchen i bund


DONG vejer tungt blandt forsyningsselskaberne. Når det går skidt med DONGs gasfyrede kraftværker ude i Europa, og en ny direktør rydder op med frasalg, afskedigelser og nedskrivninger af aktivernes værdi, påvirker det hele branchens indtjening. Den fremtræder pludselig som negativ, selv om det ellers kun er svenske Vattenfall, der for alvor taber penge i Danmark og nu har sat sine danske værker til salg.

Indtjeningen generelt i branchen - også når man undtager DONG – er dog overraskende svag, selv om konkurrencen er til at overse. Det meste af elregningen udgøres som bekendt af afgifter til staten og støtte til den ellers tabsgivende vindenergi. I mange af selskaberne sidder kommunalpolitikere uden med begrænset kommerciel erfaring i bestyrelsen. Den kommercielle track record hos branchens direktører imponerer heller ikke. Det kan sagtens være her, vi ser den næste erhvervsskandale. Der er endnu meget at gøre, inden forsyningsselskaberne for alvor bliver professionelle. En undtagelse er tilsyneladende SEAS-NVE, der leverer et pænt afkast. Den private danske elhandler, Danske Commodities, der ejes af Henrik Lind, rykker yderligere frem på listen. El-handel har gjort Lind til en af Danmarks absolut rigeste.

Se regnskabstallene for de 1.000 største virksomheder:

Her finder du et excelark med Guld1000-analysen inklusiv kontaktoplysninger: