Dong-topchef klar med ny storstilet satsning

Dongs topchef, Henrik Poulsen, er klar med en ny satsning, der skal sikre energigigantens fremtidige vækst. Den består af en integreret løsning for virksomheders energikøb og -forsyning.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen.
Læs mere
Fold sammen

Dongs topchef, Henrik Poulsen, er klar med en ny satsning, der skal sikre energigigantens fremtidige vækst. Den består af en integreret løsning for virksomheders energikøb og -forsyning.

Det skriver Børsen.

I forbindelse med halvårsregnskabet meddelte Dong, at selskabets succes med vindmøller giver så meget manøvrerum, at koncernen nu kigger efter andre områder, der kan levere fremtidens vækst.

»Vi vil blive ved med at levere til virksomheder, men også indgå et samarbejde om deres egen produktionsfaciliteter, og hvordan kan det gøres 100 pct. grønt. Det kan være alt lige fra transport til produktion til opvarmning,« siger Henrik Poulsen til Børsen.

For Dong er det nye indsatsområde en videreførelse af de initiativer, som selskabet arbejder på andre steder inden for grøn og traditionel elproduktion. Ifølge Børsen er energigigantens mål at få udbud og efterspørgsel til at mødes mere effektivt samt rulle den nye satsning ud uden for Danmark - i henholdsvis Tyskland og England.

/ritzau/FINANS