DONG-topchef har kurs mod bestyrelsespost hos svensk pengetank

Foto: Ida Guldbæk Arentsen

DONGs administrerende direktør, Henrik Poulsen, er på vej ind i bestyrelsen hos det svenske investeringsselskab Kinnevik.

Han er således blevet foreslået til at blive valgt ind ved næste generalforsamling i maj, skriver Kinnevik i en meddelelse.

Kinnevik er et investeringsselskab, der har fokus på digitale virksomheder, der er rettet mod forbrugere. Selskabet ejer blandt andet 27 pct. af teleselskabet Tele2.

Henrik Poulsen har en fortid som direktør i TDC, og det er også erfaringen fra telebranchen, der er en del af baggrunden for indstillingen.