Dong-salg: Bestyrelsen har medansvar for lav pris

Med et aktiesalg, der værdisætter Dong Energy til 31,5 mia. kr. er der rejst et alvorligt spørgsmål ved bestyrelsens evne til langsigtet at skabe værdier i selskabet.

Salget af DONG energy til Goldmann Sachs vækker furore Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med et aktiesalg, der værdisætter Dong Energy til 31,5 mia. kr. er der rejst et alvorligt spørgsmål ved bestyrelsens evne til langsigtet at skabe værdier i selskabet. Den uventet lave pris understreger dermed behovet for nye impulser og ny bemanding i toppen af Dong.

Man kan blot sammenligne værdisætningen af Dong Energy – der altså har en markedsværdi på cirka 32 mia. kr. – med den børsnoterede finske rival Fortum, der har en markedsværdi på 111 mia. kr. Aktiemarkedet værdisætter Fortum til 5,9 gange EBITDAdriftsresultatet eller 10,8 gange pengestrømmen fra driften (målt ud fra 2012-tallene) mens de tilsvarende nøgletal for Dong Energy er 3,6 og 4,1. I 2013 ser det ud til, at Dong Energy har forbedret sit EBITDA kraftigt, og så kommer salgsprisen til at se endnu mere påfaldende lav ud. De to selskaber har begge en betydelig nettorentebærende gæld – Dongs var ved udgangen af 2012 på 34 mia. kr. og Fortums på 58 mia. kr.

Værdiansættelsen betyder i øvrigt, at hele Dong Energy i dag er mindre værd end vognmandsforretningen DSV og mindre værd end et Vestas, der stadig er ved at kæmpe sig ud af en alvorlig krise. Den lave pris er også overraskende i forhold til de enorme værdier, der for knapt ti år siden blev lagt ind i Dong.

I dag rummer bestyrelsen repræsentanter for den politiske verden, for lokale interesser samt danske finansfolk. Der er ingen, som har særlig erfaring med international energivirksomhed. Bestyrelsens og direktionens sammensætning, strategi og generelle ledelse siden fusionen i 2005 har nu fået konsekvenser for den danske stat og de danske skatteydere. 

Læs mere i Økonomisk Ugebrev Ledelse nr 2.

Hold dig opdateret - tilmeld dig Økonomisk Ugebrev Ledelses gratis nyhedsmail