Dong rydder op efter olieudslip i Nordsøen

Danmark blev tidligt onsdag ramt af et olieudslip fra en en boreplatform i Nordsøen. Nu skal DONG stå skoleret.

Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et olieudslip har ramt den danske del af Nordsøen, oplyser Miljøstyrelsen. Det drejer sig om et udslip på ca. 130 kubikmeter, der dækker et område på 6 kvadratkilometer - og udslippet stammer fra boreplatformen Mærsk Resolute, der ejes af A.P. Møller-Mærsk-koncernen, men til daglig drives af Dong Energy.

- Dong er onsdag formiddag i gang med at udsætte flydespærrer og indsamle olie ved boreplatformen Mærsk Resolute i Nordsøen. Spildet skyldes et uheld med en pumpe. Et miljøfly vurderede tirsdag middag, at oliespildet udgjorde ca. 130 kubikmeter, og fyldte omkring 6 kvadratkilometer. Omkring 10 procent af olien er så tyk, at den kan samles op, skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.

Samtidig har Miljøstyrelsen indledt en dialog med Dong Energy for at sikre, at et nyt olieudslip ikke gentager sig.

- Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af oplysninger fra Energistyrelsens borevagt, at en af forklaringerne på den utilsigtede udledning kan være at der er anvendt en anden pumpe end den, der normalt bruges til reinjektion - hvilket har medført at olien er udledt til havet i stedet for i den normale reinjektionsbrønd. Miljøstyrelsen har hele tirsdag været i tæt dialog med DONG omkring oliespildet og vi har nu bedt DONG om en procedure-beskrivelse for reinjektion af olieholdigt materiale i de tilfælde hvor reinjektionspumpen sætter ud, så vi kan undgå gentagelser, siger Juliane Albjerg, kontorchef i Miljøstyrelsen.

Det olie, som Dong ikke kan samle op, ventes at fordampe i det klare vejr, vurderer Miljøstyrelsen.