DONG presses af voldsomme investeringer

DONG Energy har over de seneste år investeret massivt i forhold til selskabets størrelse, især i havvindmøller. De store investeringer medfører dyre renter for selskabet.

DONGs øverste chef, Anders Eldrup, i selskabets hovedsæde i Kongens Lyngby. Han har ført an i en aggressiv investeringsstrategi, og det agter han at blive ved med trods risikoen for store tab undervejs. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DONG Energy har taget den store tegnebog frem og gennem flere år investeret klart mere, end selskabet får i kassen. Det presser DONG Energys finanser og tvinger selskabet til at betale høje renter, når investeringerne skal finansieres.

En sammenligning med de andre store energiselskaber i Nordeuropa, foretaget af Berlingske Research, viser, at DONG Energy har været klart mere offensiv på investeringsfronten end konkurrenterne. DONG Energy har i perioden 2006-2010 brugt 13 milliarder kroner mere på investeringer, end der er genereret i pengestrømme fra driften.

I tillæg viser det dugfriske halvårsregnskab, at DONG Energy i årets første seks måneder har sat endnu mere fart på investeringerne og således har brugt yderligere fire milliarder kroner mere på investeringer, end der er kommet i kassen.

»Det er ikke holdbart langsigtet at investere mere, end der kommer ind fra driften. Hvis man hele tiden låner penge, vil det påvirke nøgletallene og dermed også ratingen. Vi tror dog, at DONG vil revidere sine investeringer, hvis det behøves, så selskabet kan fastholde sin finansielle profil,« siger kreditanalytiker Andreas Kindahl fra Standard & Poor’s.

Konkurrenter holder igen

Ser man rundt på DONGs nordiske konkurrenter, er DONG langt mere villig til at kaste penge i nye investeringer.

Svenske Vattenfall har haft balance mellem investeringerne og pengestrømmene fra driften, mens finske Fortum, der minder om DONG i størrelse, har præsteret knap 17 milliarder kroner mere i pengestrømme fra driften, end der er brugt på investeringer i perioden 2006-2010. Ses der på de to tyske giganter RWE og e.on, har de genereret klart flere milliarder i pengestrømme, end der er brugt på investeringer.

DONG Energy har da også allerede ned­justeret sit investeringsprogram for 2011-2013 til ca. 40 milliarder kroner i nettoinvesteringer fra tidligere 50 milliarder kroner, men programmet har stadig en størrelse, der medfører en lavere rating hos kreditvurderings­selskaberne til DONG Energy end konkurrenterne.

Og hos kreditvurderingsselskaberne Standard & Poor’s og Moody’s betyder det store investeringsprogram, at der ikke er udsigt til en bedre rating, som er afgørende for, hvilken rente DONG skal betale for at låne penge på obligationsmarkedet.

»Det store investeringsprogram giver risici, som er afspejlet i den nuværende rating, men DONG er klar over behovet for at balancere investeringerne med en stærk finansiel profil,« siger kreditanalytiker Helen Francis fra Moody’s.

Så længe DONG Energy investerer for flere penge, end der genereres fra driften eller frasalg, er selskabet nødt til at låne pengene. Og derfor er det afgørende for DONG Energy, at selskabets rating ikke bliver nedgraderet.

DONG Energy nyder endda godt af at have staten som hovedejer, da det betyder, at ratingen er et trin højere, end den ellers ville være, fordi kreditvurderingsselskaber tillægger en stat som ejer værdi.

Renter fordoblet på fem år

Et kig på udviklingen i DONG Energys rente­udgifter viser tydeligt, at der er optaget markante, nye lån for at finansiere investeringerne. Renteomkostningerne, inklusiv den særlige hybridkapital, er fordoblet til knap 2,7 milliarder kroner i 2010 fra godt 1,3 milliarder kroner i 2006.

Da DONG Energy i januar i år udstedte for godt 5,2 milliarder kroner hydridkapital, kunne selskabet igen mærke rentepresset. Det skete nemlig til en rente på hele 7,75 procent mod en rente på 5,50 procent ved et lignende salg af hybridobligationer i 2005. Da kapitalen delvist er brugt til at indfri det gamle og billigere hybridlån, vil det øge rentebetalingerne med omkring 200 millioner kroner årligt.

Investorer bagest i køen

Hybridkapital er specielt, fordi investorerne står sidst i kreditorkøen, hvis DONG skulle komme i problemer, og derfor kræver investorerne højere renter end ved almindelige virksomhedsobligationer.

De nye hybridobligationer har kun ratingen BB+ hos Standard & Poor’s og er dermed i klassen af såkaldte »junk«-obligationer, mens DONG Energys forrige udstedelse af hybridkapital fik ratingen BBB, der lige akkurat sikrede niveauet over »junk«-status, kaldet »investment grade«.

Hos Moody’s har den nye hydridkapital fået ratingen Baa3, der er niveauet lige over »junk«-status.

DONG Energys overordnede rating er dog nogle trin over »junk« hos både Standard & Poor’s og Moody’s, der begge har stabile udsigter for DONG Energys gæld. En nedgradering lurer dermed umiddelbart ikke, men forværringen af verdensøkonomien, der fik fornyet næring i går, vil også ramme DONG og kan dermed tvinge selskabet til at skære investeringerne for at beholde sin rating.

Den største del af DONG Energys investeringer går til havvindmølleparker, som serien »Danskernes DONG« kigger nærmere på i næste uge.