Dong-kollega vinder rettigheder til to havmølleparker i USA

DONGs offshore vindmøllepark, Borkum Riffgrund i den tyske Nordsø. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Energiselskabet Scottish Power har vundet rettighederne til at bygge to gigantiske havvindmølleparker i USA, hvor selskabet nu vurderer, at det har den stærkeste pipeline af alle på området.

De to vindparker inkluderer projektet Vineyard Wind på 1500 megawatt syd for Martha's Vineyard i Massachusetts og et unavngivent projekt i North Carolina, der vil få en kapacitet på op til 2500 megawatt.

Det skriver flere medier, herunder Business Insider og BBC. Hvad selskabet har budt for at vinde projekterne oplyses ikke - og det fremgår heller, om danske Dong Energy, som også har flere projekter i amerikansk farvand i støbeskeen, deltog i buddet.

Vineyard-projektet ventes at producere strøm i 2022, mens parken i North Carolina ventes at komme i drift i 2025. Direktør i Scottish Powers Keith Anderson benytter lejligheden til at kommentere størrelsen på selskabets projektpipeline i USA.

»Vi har formentlig den største udviklingspipeline af offshore-projekter end nogen anden i Amerika,« siger han blandt andet til BBC.

Mens Dong og Scottish Power konkurrerer på en attraktiv pipeline af offshore-projekter, så er de også ligeligt ejere af den britisk havvindmøllepark West of Duddon Sands.

Dong etablerede kontor i Boston i 2015 for at forfølge offshore-drømmene i USA, hvor det siden har fået sikret sig rettigheder til flere projekter.