Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
På DONG Energys hjemmeside fylder hjemegnen stadig mest. På de fire linjer, som selskabet bruger til at beskrive sig selv, nævnes det nordeuropæiske hjemmemarked to gange. Denne formuleringen kan snart kræve en omskrivning.
DONG lægger nemlig an til at åbne et kontor i Taiwans hovedstad, Taipei, med det formål at være tæt på de potentielt ganske store markeder for havvind i Asien.
"Efter 2020 ser vi på potentialet for at gøre havvind globalt. Nu retter vi blikket mod Asien og Stillehavsområdet, som, vi mener, repræsenterer et stort potentiale. Ikke bare i Taiwan, men også i Kina, Japan og Korea," siger Martin Neubert, der er strategidirektør i DONGs vindmølledivision, Wind Power.
Meddelelsen om at åbne i Asien kommer blot et år efter, at DONG for første gang investerede i et marked uden for Europa. Det skete, da man i april 2015 opkøbte rettighederne til at udvikle et 1.000 MW stort projekt ud for staten Massachusetts i USA, som DONG senere fulgte op med et ligeledes 1.000 MW stort projekt i New Jersey.
DONG Energy har gennem de seneste år investeret tungt i havvind i Nordeuropa - særligt i Storbritannien. Men der er endnu ikke taget nogen endelige investeringsbeslutninger i hverken USA eller Asien endnu.
"Det er stadig i de meget tidlige dage, så vi er en smule forsigtige med at sætte et præcis tidspunkt på, men vi vil sandsynligvis se projekter gennemført mellem 2020 og 2025," siger Martin Neubert.
Som DONGs markedstilstedeværelse dog indikerer, så har havvind næsten udelukkende været et Europæisk anliggende, men i takt med at priserne på projekterne falder, har flere lande sat mål op for udbygning af energiformen. Også i Asien.
De to mest lovende markeder for nærværende er Taiwan og Kina, hvor der er sat mål om henholdsvis fire og 30 GW vindenergi i 2030. Det er forventningen, at Japan på et tidspunkt vil revidere sit for nærværende beskedne mål på 0,8GW opad, mens Korea igennem længere tid har luftet tanken om havvindmøller, dog uden nogen fast tilsagn. På trods af de fine mål, er det dog et meget beskedent antal møller, der snurrer på de asiatiske bølger her i 2016.
"Der er ikke nogen udviklet leverandørkæde i Asien, men vi tror, at den vil komme af sig selv. Det er Østasien, så der er meget stor industriel kapacitet, så jeg er ikke i tvivl om, at en leverandørkæde kan skabes," siger Martin Neubert.
DONG Energy vil efter forventningen have installeret 6,7 GW havvindmøller i 2020