DONG kæmper for sin kreditværdighed

DONG Energys kreditværdighed skraber bunden, og selskabet er i farezonen, hvis der opstår uforudsete problemer i år. En nedgradering vil være »kritisk«, siger topchef Henrik Poulsen.

DONG blev nedgraderet i kreditrating i 2012 og risikerer at få yderligere et hak nedad hos Standard & Poor’s, hvilket topchef Henrik Poulsen erkender vil være alvorligt. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DONG Energy er på vej ud af sin krise, men spørgsmålet er, om det går hurtigt nok. Én ting er vigtigere end alle andre i 2014 for energiselskabet, nemlig at bevare sin kreditværdighed. Og den skraber allerede bunden i forhold til, hvad DONG kan tillade sig.

Energiselskabet venter at tjene flere penge næste år, men på grund af investeringer for mange milliarder kroner ventes gælden at vokse, selv om der kommer flere penge i kassen.

Ifølge Berlingskes oplysninger har DONG lovet sine banker som minimum at fastholde det nuværende niveau for kreditratingen. Men selskabet lever ikke op til ratingselskabernes skærpede krav til energiselskaber, og i 2014 bliver det en topprioritet at fastholde ratingen, erkender topchef Henrik Poulsen.

»Egenkapitaltilførslen på 13 milliarder kroner (fra Goldman Sachs mf., red.) har selvfølgelig været meget kærkommen, men jeg skal ikke lægge skjul på, at der også skal arbejdes hårdt for sagen i 2014 for at fastholde vores kreditværdighed. Det er vores ambition, og jeg tror også på, at det kan lade sig gøre. Men det er en beslutning, der ene og alene ligger hos ratingbureauerne,« siger Henrik Poulsen.

Kreditværdigheden er i bund og grund udtryk for et selskabs evne til at servicere sin gæld og har stor betydning for de lån og den finansiering, som et selskab kan få.

På niveau med Peru

Hvis DONG bliver presset, kan selskabet dæmpe investeringsniveauet på omkring 30 mia. kroner i 2014 og 2015 en smule. Men råderummet er begrænset.

»Selvfølgelig har vi lidt fleksibilitet på investeringerne. Men den er dog begrænset på den måde, at de investeringer, vi foretager i 2014, er i olie- og gasfelter samt vindparker, som er under opførelse. Og vi sætter ikke bare projekterne på standby,« siger Henrik Poulsen.

Det indflydelsesrige ratingselskab Standard & Poor’s vurderer kun DONG Energys kreditværdighed til niveauet BBB+, selv om ratingen trækkes op af, at den danske stat er hovedaktionær. DONGs rating er dermed lavere end hos konkurrenter som svenske Vattenfall, norske Statkraft og tyske E.ON, mens den er på niveau med den tyske konkurrent RWE. Sammenlignes der med lande, er DONGs rating på niveau med Letland og Peru – og kun få trin over det såkaldte »junk«-niveau.

DONGs rating har tilmed mærkatet »negative udsigter« hos Standard & Poor’s, fordi der ganske enkelt ikke kommer nok penge i kassen i forhold til gældens størrelse.

En hård kamp

Ratingselskaberne har skærpet kravene til de europæiske forsyningsselskaber på grund af den krise, der præger branchen på tværs af Europa. Kort fortalt vil ratingselskaberne have, at de justerede pengestrømme fra driften – kaldet »funds from operation« – som minimum udgør 25 procent af den justerede nettogæld, men helst 30 procent.

DONG nåede imidlertid kun op på 23 procent i 2013 og regner blot med en forbedring til 25 procent i år, skønt selskabet snart tilføres 13 milliarder kroner i frisk kapital.

Henrik Poulsen lægger ikke skjul på, at situationen er alvorlig.

»En nedgradering vil være yderligere et skridt i den forkerte retning, efter at vi blev nedgraderet i 2012. Den bevægelse er selvfølgelig kritisk for en stor koncern med et ambitiøst investeringsprogram. Netop derfor skal vi kæmpe hårdt for at undgå det,« siger han.

DONG har allerede arbejdet på at nedbringe gælden i 2013, men ifølge den metode, som Standard & Poor’s bruger, udgør den justerede nettogæld stadig så meget som 43,4 milliarder kroner. Gælden til bankerne er på godt 13 milliarder kroner, mens den resterende gæld hovedsagelig er obligationslån.

DONG betalte sidste år 2,8 milliarder kroner i renter for at servicere sin gæld. Det vidner om en fortsat anstrengt finansiel situation.