Dong fortsætter brandudsalg

Dong Energy har netop solgt sit selskab Dong Storage for 2,25 milliarder kroner til energinet.dk. Frasalget flugter godt med Dongs tidligere udmeldinger om at fokusere på vindkraft og olieforretnigen.

Dong fortsætter sine frasalgsaktiviteter. Selskabet har netop meddelt, at man har solgt 100 pct. af aktiekapitalen i Dong Storage til det statsejede energinet.dk for 2,25 milliarder kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dong fortsætter sine frasalgsaktiviteter. Selskabet har netop meddelt, at man har solgt 100 pct. af aktiekapitalen i Dong Storage til det statsejede energinet.dk for 2,25 milliarder kroner.

DONG Storage ejer og driver Stenlille Gaslager, som er det største af to gaslagre i Danmark med en fungerende gasvolumen svarende til 57 pct. af den samlede danske gaslagerkapacitet.

Salget falder godt i tråd med Dongs tidligere udmeldinger om at frasælge ikke-kerneaktiviter.

"Vi har længe været i den situation, hvor vi har kigget på, hvad der er vores kerneaktiviteter, og der har det gennem en periode været klart, at gaslagerdrift ikke er en kerneaktivitet," siger executive vice president i Dong Morten Buchgreitz, der er ansvarlig for Dongs infrastrukturaktiviteter.

Administrende direktør Henrik Poulsen har tidligere fremlagt koncernens 2020-mål, der først og fremmest fokuserede på vindkraft, olieforretningen og biobasseret kraftværksdrift - forsyningssikkerhed, som Dong Storage falder ind under, var ikke nævnt med ét ord.

Salget af Dong Storage er langt fra det første frasalg under den nye topchef. Sidste år solgte Dong for eksempel det britiske krafværk Severn for 3,1 milliarder kroner - blot fire år efter, at Poulsens forgænger, Anders Eldrup, havde købt samme kraftværk

Ydermere har handlen tråde tilbage til den store danske energifusion i 2006, hvor Dong blev skabt.

Her satte man Lille Thorup gaslager til salg, som energinet.dk også købte for 2 milliarder kroner, en del af de penge er blevet indfriet som en del af dagens handel.

Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets godkendelse.

Handlen forventes gennemført ultimo 2014 eller primo 2015, men Dong Energy finansielle forventninger til indeværende regnskabsår eller for investeringsniveuaet i det kommende regnskabsår.