DONG får sine Goldman-milliarder

Folketingets Finansudvalg har godkendt aktstykket, der gør Goldman Sachs, ATP og PFA til medejere af DONG Energy. SF stemte for aftalen.

Flere radikale storkredsformænd og hovedbestyrelsesmedlemmer kritiserer nu salget af DONG-aktier til Goldman Sachs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så står det fast, at DONG Energy får i alt 11 milliarder kroner i frisk kapital fra Goldman Sachs, ATP og PFA.

Folketingets Finansudvalg har nu godkendt aftalen - og det med "ja"-stemmer fra SF, selv om netop aftalen med Goldman Sachs i dag har fået partiet til at trække sig fra regeringen og fået Annette Vilhelmsen til at trække sig som formand for SF.



Helt formelt skal aftalen godkendes på en ekstraordinær generalforsamling i DONG Energy i slutningen af februar, mens da Finansministeriet har 81 procent af stemmerne er det en ren formsag.

Venstre og Konservative har os stemt for aftalen, mens Enhedslisten og Dansk Folkeparti har stemt imod.



Enhedslistens Stine Brix og Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl fastholder efter mødet over for TV2 News deres kritik af processen, hvor aftalen er blevet stemt igennem trods en lang række ubesvarede spørgsmål fra de to partier.



Fonde under Goldman Sachs kommer i alt med otte milliarder kroner, mens pensionskasserne ATP og PFA kommer med henholdsvis 2,2 milliarder kroner og 0,8 milliarder kroner. Fire af de eksisterende minoritetsaktionærer, der har ejerposterne tilbage fra den store DONG-fusion i 2005, skyder samlet yderligere to milliarder kroner ind, så den samlede kapitalindsprøjtning bliver på 13 milliarder kroner.



Når aftalen er vedtaget på generalforsamlingen vil ejerfordelingen blive som følger: den danske stat ca. 57,3 procent, Goldman Sachs fonde ca. 18 procent, SEAS-NVE ca. 10,9 procent, ATP ca. 4,9 procent, SYD ENERGI ca. 3,5 procent, Insero Horsens ca. 2 procent, PFA ca. 1,8 procent, Nyfors Entreprise ca. 1 procent og Galten Elværk ca. 0,6 procent.