Don Ø-comeback i Parken bremset af fatalt helikopterstyrt

Tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard var sidste år tæt på et overraskende comeback i Parken Sport & Entertainment, men da milliardæren Michael Henriksen omkom i et helikopterstyrt, gik planen i vasken.

Parken Sport & Entertainments tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard planlagde et comeback, men et fatalt helikopterstyrt satte en stopper for planen. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Parkens tidligere bestyrelsesformand, Flemming Østergaard, var sidste år tæt på et generobre formandsposten i Parken Sport & Entertainment, men et tragisk dødsfald satte en stopper for planen, skriver Børsen.

Det var milliardæren Michael Henriksen, der havde overtalt Flemming Østergaard til at tage en tørn mere som bestyrelsesformand i fodboldselskabet. Planen var, at Michael Henriksen skulle købe Parken og indsætte Flemmning Østergaard som formand. Men rigmanden omkom efter et tragisk helikopterstyrt, og dermed var der sat en stopper for det overraskende comeback.

Planen var, ifølge Børsen, at købe LDs aktiepost på 30 pct. i Parken og herefter købe Erik Skjærbæks. Dermed ville Michael Henriksen sidde med den bestemmende indflydelse i selskabet. Men så langt nåede de aldrig. Michael Henriksen omkom ugen før planerne blev realiseret.

Et nyt comebackforsøg bliver heller ikke aktuelt for den 72-årige Flemming Østergaard. Og dog:

»Nej, jeg skal ikke tilbage til Parken. Men man skal aldrig sige aldrig.«