Domstol kan rive tæppet væk under omstridt dataaftale

Amerikanske teknologigiganter som Facebook, Apple og Google kan sammen med tusinder af andre mindre virksomheder få svære problemer, hvis EU-Domstolen i næste uge siger nej til, at europæiske data må overføres til USA.

EU-Domstolen skal afgøre, om den såkaldte »Safe harbour«-aftale (sikker havn) er tilstrækkelig beskyttelse mod overvågning i lyset af den tidligere efterretningsansatte Edward Snowdens afsløringer af massiv amerikansk overvågning via den skandaleramte efterretningstjeneste NSA. Fold sammen
Læs mere
Foto: FREDERICK FLORIN

Hvis EUs øverste domstol på tirsdag erklærer den omstridte aftale med USA om overførelse af folks personlige data ugyldig, vil titusinder af virksomheder få koldsved, for det vil få dramatiske følger for deres forretning.

EU-Domstolens afgørelse 6. oktober vil kunne få den 15 år gamle transatlantiske aftale, som gør det muligt for virksomheder som Facebook, Apple, Microsoft, Google, Twitter m.fl. at gemme europæeres data på servere i USA, hvis de blot anfører, at de overholder de strengere, europæiske regler for beskyttelse af privatlivets fred. Også lønudbetalinger, personalemappesystemer og meget mere kan blive ramt.

EU-Domstolen skal afgøre, om den såkaldte »Safe harbour«-aftale (sikker havn) er tilstrækkelig beskyttelse mod overvågning i lyset af den tidligere efterretningsansatte Edward Snowdens afsløringer af massiv amerikansk overvågning via den skandaleramte efterretningstjeneste NSA.

»Massiv og vilkårlig overvågning«

I 2014 bad en irsk dommer EU-Domstolen om at afgøre, om aftalen reelt beskytter europæeres personlige data, og om nationale myndigheder i EU har mulighed for at gribe ind mod, at data ulovligt går fra EU til USA.

EUs databeskyttelsesregler forbyder virksomheder at sende personlige oplysninger uden for de 28 EU-lande, hvis ikke modtagerlandet betragtes som tilstrækkeligt sikre. Og det gør USA ikke. Faktisk er det kun en håndfuld lande i verden, der lever op til standarderne.

»Safe harbour«-aftalen går kort fortalt ud på, at EU accepterer de amerikanske databeskyttelsesregler som tilstrækkelige, hvis de amerikanske virksomheder registrerer sig selv hos det amerikanske handelsministerium og erklærer, at de overholder EUs databeskyttelsesregler.

For blot en uge siden gav domstolens særlige rådgiver, generaladvokat Yves Bot, sin ikke-bindende anbefaling af, at aftalen fra 2000 mellem USA og EU bør erklæres ugyldig, »fordi den overvågning, som USA udfører, er massiv og vilkårlig overvågning«.

Den beskyldning har USA kritiseret.

»USA udfører ikke og tager ikke del i vilkårlig overvågning af nogen, herunder almindelige europæiske borgere,« hed det.

Alle lande kan sige stop

Ifølge den amerikanske finansavis Wall Street Journal går der normalt tre-seks måneder mellem generaladvokatens indstilling og domstolens afgørelse, fordi alt skal oversættes til de 24 officielle EU-sprog. Retten kan dog fremme en afgørelse, hvis sagen er ekstra vigtig, eller hvis meget af teksten allerede er oversat – f.eks. hvis store dele af generaladvokatens indstilling bliver brugt i afgørelsen.

Generaladvokaten siger ydermere, at datatilsyn i de enkelte EU-lande kan standse dataoverførsler til tredjelande, hvis private data ikke beskyttes tilstrækkeligt.

EU er sideløbende i færd med at stramme databeskyttelsesreglerne væsentligt, så de bliver ens i alle 28 medlemsstater, og så der falder markante bøder, hvis reglerne ikke overholdes. Det har fået flere amerikanske IT-giganter til at begynde at bygge datacentre i Europa, senest Apples stort planlagte i Viborg til 6,3 milliarder kroner. Den tyske telegigant, Deutsche Telekom, er ved at omlægge sin infrastruktur, så man i videst muligt omfang bevarer al datatrafik i Tyskland for at undgå amerikansk spionage.

Microsoft har en verserende sag, hvor man nægter at udlevere data, som ligger i Microsofts datacenter i Dublin i Irland, til en amerikansk domstol med henvisning til, at disse data er omfattet af den europæiske databeskyttelse.

Microsoft får opbakning fra næsten 100 organisationer og enkeltpersoner, heriblandt teknologigiganter som Apple og Cisco.