Domstol: Hemmelig mundkurv kan fortsætte

Andet slag mod politiets mulighed for at forbyde tele- og internetselskaber at fortælle folk, at deres oplysninger er blevet udleveret, er foreløbig tabt. Men de amerikanske teknologigiganter agter at kæmpe videre.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI (her hovedkontoret i Washington), kan fortsat bare sende et brev og dermed forbyde tele- og internetudbydere at informere deres kunder om, at deres personlige oplysninger er blevet udleveret til myndighederne. Arkivfoto: Jim Lo Salzo, EPA/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: JIM LO SCALZO

Der bliver ikke umiddelbart ændret på, at det amerikanske forbundspoliti FBI i hemmelighed kan kræve oplysninger om tele- og internetkunder udleveret, uden at tele- og internetselskaberne må meddele kunderne, at de bliver overvåget.

Det har en amerikansk appeldomstol i San Francisco på vestkysten slået fast, og det er et nederlag for forkæmperne for bedre beskyttelse af folks privatliv, skriver nyhedsbureauet Reuters. Men andre sager kører parallelt med denne for at få skabt mere åbenhed.

Hold mund for tid og evighed

Det var en enig afgørelse blandt de tre dommere ved 9th Circuit Court of Appeals, som dermed fulgte en lavere retsinstans' afgørelse i samme sag, som har vakt stor interesse i USA. Tidligere publicerede dokumenter har nemlig vist, at FBI har været på kanten af - hvis ikke direkte har overtrådt - retten til at bruge brevene for at få selskaberne til at holde mund.

Selskabet Cloudfare, som distribuerer digitalt indhold, og teleselskabet Credo Mobile havde sagsøgt den amerikanske regering, fordi de ønskede at informere deres kunder om, at selskaberne havde skullet udlevere personlige oplysninger til myndighederne. Men det forhindrede fem såkaldte »nationale sikkerhedsbreve«, som FBI mellem 2011 og 2013 har sendt til selskaberne.

Ifølge en gammel lov, som blev indført i 1970erne men er taget til i omfang efter terrorangrebet mod World Trade Center 11. september 2001, kan FBI uden dommerkendelse men ved ved blot at sende et brev til en tele- eller internetudbyder kræve at få udleveret oplysninger, men brevet betyder samtidig, at tele- eller internetudbyderen har forbud mod at orientere de berørte parter om, at deres oplysninger er blevet udleveret til myndighederne. I nogle tilfælde gælder »hold mund«-ordren for tid og evighed.

Senatsflertal afviste udvidede beføjelser

Det amerikanske senat afviste dog i juni 2016 med et spinkelt flertal et republikansk forslag om at udvide beføjelserne i de nationale sikkerhedsbreve til også at omfatte elektronisk kommunikation med tidspunkter for e-mails, emnelinien samt afsender og modtager. Desuden havde FBI gerne set også at kunne få oplysninger om netsteder, som en person havde besøgt, og oplysninger om, hvornår man havde logget på sociale medier.

I 2014 blev der udstedt 33.024 nationale sikkerhedsbreve, i 2015 var tallet ifølge den amerikanske regering 48.642.

Om sagen ankes til den amerikanske højesteret, står endnu ikke klart, men advokat Andrew Crocker fra borgerrettighedsorganisationen Electronic Frontier Foundation (EFF), som repræsenterede de to selskaber i retten, udtrykte skuffelse over afgørelsen ved appeldomstolen.

Det amerikanske justitsministerium, som FBI sorterer under, har ikke kommenteret dommen.

Dommer Sandra Ikuta, som blev udnævnt af den tidligere republikanske præsident George W. Bush, skriver i afgørelsen, at muligheden for at sende de hemmelige sikkerhedsbreve tjener myndighedernes interesse. Dommerne mener, at de er tilstrækkeligt afgrænsede i deres krav om udlevering af oplysninger, og at der er passende juridisk opsyn med, at de ikke misbruges.

Twitter og Facebook kæmper videre

Adskillige af de amerikanske teknologigiganter har de seneste år - efter Edward Snowdens afsløringer siden juni 2013 af omfattende amerikanske spionage og overvågning - lagt pres på de amerikanske myndigheder for at få fjernet love, som begrænser dem i at fortælle, hvor ofte og hvor meget de bliver bedt om at udlevere oplysninger om deres kunder og brugere  med henvisning til hemmelige krav fra myndighederne.

Straksbeskedtjenesten Twitter fik 6. juli medhold ved en domstol i San Francisco til at fortsætte sin kamp for retten til at kunne lægge fakta frem om myndighedernes overvågningskrav. Dommer Yvonne Gonzalez Rogers slog fast, at den amerikanske regering ikke har kunnet påvise, at der er »klar og aktuel fare« ved at lade Twitter fortælle om de anmodninger om udlevering af oplysninger om brugerne, som selskabet modtager. Derfor kan retssagen fortsætte, slog hun fast.

Det sociale netværk Facebook, som har over en milliard brugere, kører sideløbende en sag for at vinde retten til at fortælle offentligheden om tre dommerkendelser, som ifølge Facebook udgør en trussel mod ytringsfriheden.

Facebook ønsker at informere tre af sine brugere om, at myndighederne har bedt om at få deres kommunikation udleveret, og dermed give brugerne mulighed for at protestere. Facebook henviser til den amerikanske forfatnings garanti om ytringsfrihed.

Af retsdokumenterne fremgår, at en af sagerne tidsmæssigt falder sammen med protesterne mod indsættelsen af Donald Trump som USAs præsident i januar. Her blev ifølge Reuters flere end 200 arresteret i Washington efter voldelige demonstrationer.

Ifølge Facebook ledsages omkring halvdelen af amerikanske anmodninger om at få udleveret oplysninger af et nationalt sikkerhedsbrev, som forbyder selskabet at fortælle brugerne om, at deres personlige opysninger bliver udleveret.

Facebooks sag bakkes ikke alene op af flere borgerrettighedsorganisationer men også af otte af de helt store teknologiselskaber, heriblandt Microsoft og Apple.

Sagen skal for appeldomstolen i Washington til september.

LÆS MERE