Den blev født under gråd og tænders gnidsel ude på landets fabrikker for over 100 år siden, men voksede sig på trods af sin smertefulde undfangelse hurtigt stor og stærk. Men selv om Arbejdsretten nu har sat punktum i et dramatisk kapitel i den danske models historie, er det ikke sikkert, at de kommende kapitler kommer til at gå stille for sig.
Den endte med at blive verdensberømt, og var der én ting, som skaberne virksomheder og medarbejdere kunne blive enige om, så var det at forsvare den for enhver pris.
Sådan kunne indledningen til en fortælling om den i dag så berømte danske model godt begynde.
For siden LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) med Septemberforliget i 1899 aftalte selv at løse konflikter på arbejdsmarkedet om nødvendigt med konflikt, strejke eller lockout er modellen nærmest blevet et nationalsymbol som en anden H.C.Andersen, og politikerne gør en ære ud af at fortælle, at de absolout ikke vil blande sig i forholdet mellem arbejdsmarkedets parter og deres overenskomster. Arbejdsmarkedet har endda fået sit eget retssystem bygget op omkring LO og DA.
Derfor kom dommen i går i sagen om 3Fs konflikt på Restaurant Vejlegården næppe som den helt store overraskelse.
Her slog Arbejdsretten fast, at 3F gerne må konflikte på en virksomhed, selv om den har overenskomst med en organisation uden for LO. I dette tilfælde altså den kristelige fag- og arbejdsgiverbevægelse, der blev grundlagt med budskabet om dialog i stedet for konflikt og altså i direkte konkurrence med LO og DAs model.
»Nu har vi én gang for alle fået slået fast, at vi har ret til at føre konflikt for at kæmpe os til de bedste løn- og arbejdsvilkår. Sådan som vi altid har gjort. Arbejdsgiverne er enige med os i det her. De er heller ikke interesserede i, at andre skal komme og undergrave vores overenskomster,« sagde LOs formand, Harald Børsting, til Berlingske, kort tid efter at dommen faldt i går med henvisning til DAs udtalelser i sommer om, at de ikke vil forhandle med Kristelig Fagbevægelse (Krifa).
Alderen trykker
For som de fleste andre med mere end 100 år på bagen er også den danske model godt og grundigt udfordret af tidens gang. De alternative organisationer som den kristelige fagbevægelse får stadig flere medlemmer, mens LO taber dem, og de har ikke i sinde at fortsætte kampen for at få ændret modellen.
»Arbejdsretten sætter ikke skel mellem virksomheder med overenskomster og virksomheder uden. Det er skuffende,« skrev direktøren for Kristelig Arbejdsgiverforening Karsten Høgild i går på sin Twitter-profil og fortsatte straks:
»Vi må gå til politikerne, for arbejdsmarkedets parter fandt ikke en løsning.«
Fremtidens store udfordringer
Samtidig med presset fra de alternative organisationer er der andet, der er begyndt at rykke ved grundpillerne i LO og DAs model. Blandt andet det faktum at stadig flere danskere slet ikke er medlem af en fagforening, og at EUs regler om fri bevægelighed sender bunkevis af arbejdere fra det lavtlønnede Østeuropa ind på danske arbejdspladser. Samtidig er der kræfter i EU, som ønsker at blande sig i forhold på arbejdsmarkedet som eksempelvis løn, der i andre medlemslande er lovbestemt.
»Vi ved godt, at der er masser af udfordringer også fremover. Hele spørgsmålet om social dumping er en historie for sig. Men jeg har endnu ikke set nogen lande, hvor arbejdsmarkedet har fungeret bedre end i Danmark. Vores model er fleksibel, og løndannelsen reagerer lynhurtigt på konjunkturerne og kan tackle krisen. Netop derfor er jeg glad for, at vi nu har fået lov til at forsvare den,« sagde Harald Børsting.
Med dommen i går står det da også klart, at hverken konflikter eller strejke modellens kernevåben er i fare. Spørgsmålet er, om den danske model kan modstå de øvrige forandringer i samfundet, eller om den på trods af sin alder vil være ligeså fleksibel og stærk de næste 100 år.