Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Holder man med hånden forkert på telefonen vil man dække over den indbyggede antenne, og dermed dæmpe signalet med op imod 90 procent med det resultat, at man dårligt kan ringe fra den, siger antenneprofessor Gert Frølund Petersen fra Ålborg Universitet, der var blandt de første til at påpege fejlen.
Læs også: Apple bruger iPhone-ejere som WiFi-scannere
- Det er en kæmpe brøler fra Apples side, siger Gert Frølund Petersen til DR Nyheder.
Apple har modstræbende erkendt fejlen, men hævder det kan løses ved at holde telefonen på en bestemt måde.
Teleanalytiker John Strand fra firmaet Strand Consult vurderer, at telefonen nok skal blive solgt trods fejlen.
Læs også: Amerikanere dumper iPhone 4
- Apples kunder har et nærmest religiøst forhold til fejl og mangler i deres telefon og forsvarer det, som om det ikke er et problem, men nærmest er til fordel for kunderne, siger John Strand til DR Nyheder.
Han har selv oplevet, hvor fanatisk Apples kunder tager kritik. Sidste år offentliggjorde John Strand en analyse med 20 fejl og mangler i den daværende iPhone. Den kunne ikke videresende SMS, der var ingen radio, kameraet var dårligt og det samme var telefonkvaliteten lød nogle af hovedpunkterne i hans kritik.
- I den efterfølgende periode modtog jeg mails, hvor folk skrev jeg var både idiot og dum. Og i alt 17 mails indeholdt direkte dødstrusler hvor der direkte stod, at jeg skulle dø og slås ihjel og fortjente de ondeste ting på jord. De kom mest fra stakler og i dag kan jeg kun sige, at det var festligt. Mere er der ikke at sige til det, siger John Strand i dag.