Dødbringende virus skal redde millioner af liv

Ved hjælp af et verdens farligste virus er influenzaens hemmeligheder ved at blive afsløret. Det skal give menneskeheden et forspring, hvis der opstår en verdensomspændende epidemi.

Det lyder som optakten til en science fiction-roman eller katastrofefilm: Forskere graver døde op og undersøger celleprøver fra paraffinkonserveret menneskekød for at genskabe et virus, der for snart 100 år siden slog op mod 50 millioner ihjel.

Men det er ikke fiktion. Det er faktisk lykkedes canadiske og amerikanske forskere at genskabe det influenza­virus, der i 1917 og 1918 hærgede store dele af verden som den spanske syge, skriver metroXpress.

Virusset bærer betegnelsen H1N1, og hvis det lyder bekendt, er det ikke et tilfælde. Fugleinfluenzaen, der for snart fire år siden ramte Syd­østasien og har spredt sig, er kendt som H5N1.

Og det er præcis en af årsagerne til, at forskere interesserer sig så meget for det ekstremt farlige virus, der ellers var udryddet.

For hvis man kan finde ud af, hvorfor det var så farligt, kan man også bedre beskytte sig, hvis H5N1 - eller et andet influenzavirus - ændrer sig, muterer, så det kan smitte direkte fra menneske til menneske i en ny variant, ingen er beskyttet imod.

Foreløbig har forskerne til fulde fået bekræftet, hvor farligt virusset bag den spanske syge var og er.

I seneste udgave af det naturvidenskabelige tidsskrift Nature beretter de, hvordan de inficerede aber med virusset. Et døgn senere var aberne syge, og få dage efter var lungerne så ødelagte, at de var blevet kvalt, hvis de ikke var blevet aflivet.

Det svarer nøje overens med erfaringerne fra den spanske syge, siger overlæge Lars Peter Nielsen fra Virulogisk Afdeling på Statens Serum Institut, SSI.

»Ofrene havde vand og blod i store mængder i lungerne. De døde ved, at de blev kvalt i eget se­kret,« siger Lars Peter Nielsen.

Forskernes kortlægning af H1N1 viser, at ofrene ikke dør af selve virusset. Derimod ser virusset ud til at få kroppens immunforsvar til at løbe løbsk, så det så at sige begår selvmord ved at dræbe mange flere celler end nødvendigt. Forskerne får også vigtige oplysninger om, hvad det er for nogle forandringer i virusset, der er afgørende for sygdomsforløbet.

»Vi får bedre mulighed for at holde øje med, om for eksempel fugleinfluenzaen er ved at ændre sig i en retning, hvor det bliver mere farligt,« siger overlæge Steffen Glismann fra Epidemiologisk Afdeling på SSI.

I USA og Canada har flere protesteret over, at forskerne har genskabt et så dødbringende virus. De frygter, at det i forkerte hænder kan bruges til biologisk terror, eller at det ved et uheld kommer ud af laboratoriet.

Men Steffen Glismann og Lars Peter Nielsen mener, at genskabelsen tjener et vigtigt formål:

»Det giver mulighed for at skabe en vaccine. Måske kan man ændre virusset, så det ikke bliver så farligt, men så kroppen alligevel danner de nødvendige antistoffer. Det er også en mulighed at prøve at påvirke kroppens immunforsvar, så det ikke løber løbsk, hvis man bliver smittet,« siger Lars Peter Nielsen.

»Samtidig får vi et bedre udgangspunkt for at forberede en behandling. Måske kan nogle reddes med et kortvarigt ophold i en respirator,« tilføjer han.

Selv om H1N1 slog op mod 50 millioner ihjel på verdensplan i 1917 og 1918, er det usikkert, om en muteret udgave af fugleinfluenzaen vil være lige så dødbringende som dengang, i hvert fald i vores del af verden. Det er en ligning med mange ubekendte, og der er sket store teknologiske og medicinske fremskridt.

Kilde: MetroXpress