DM i mobilkast

Nokia og Call me arrangerede DM i mobilkast i forbindelse med Køge Beach Party i sidste weekend. Men hvorfor egentlig det?

Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Under sidste weekends Køge Beach Party stod den blandt andet på DM i mobilkast, der var arrangeret af Nokia og Call me. Eventen gik i sin enkelthed ud på at finde ud af, hvem i landet, der kan kaste en mobiltelefon længst. Og hvad har det så lige med noget som helst at gøre?

– Vores udgangspunkt for at arbejde med markedsføring er at skabe integrerede løsninger, men en gang i mellem vil vi også følge den isolerede gode idé, og det føler vi, at vi har gjort med DM i Mobilkast. Det handler kort sagt om at komme helt ud til forbrugerne med udgangspunkt i en event, som giver dem smil på læben eller et glimt i øjet, marketing og loyalty manager hos Call me Anthony Lim.

Sponsorrådgivningsbureauet Promovator var med at føde ideen om et danmarksmesterskab i mobilkast, og sponsorkonsulent Thomas Beirholm siger om tiltaget:

– Ved at tegne et mindre sponsorat af Køge Beach Party har Call me og Nokia fået adgang til en oplevelse, hvor de har muligheden for at møde deres kunder, og ikke mindst potentielle kunder, i øjenhøjde. Det er to tilgange. Enten kan de være til stede med logoer eller lignende eksponering, som aldrig bliver det helt store som mindre sponsor, eller de kan bruge adgangen til skabe en god oplevelse, der huskes, for de gæster som har valgt at tilbringe en hyggelig tid på Køge Beach Party. Og her har Call me og Nokia udnyttet potentialet i et sådant sponsorat rigtig godt.

Vinderkastet var i øvrigt på 73 meter. Det bedste kvindekast nåede ud på 45 meter