DLG: Økologi er eneste garanti for GMO-frit foder

DLG, der er Danmarks største og én af Europas største leverandører af foder, vil fra 1. februar kun garantere at økologisk foder er GMO-frit. Økologisk foder udgør i dag under fem pct. af koncernens samlede salg i Danmark af foderblandinger og råstoffer til foder.

Foto: KELD NAVNTOFT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fra 1. februar må landmænd, der ikke vil fodre deres dyr med genmodificeret foder, købe økologisk foder. I hvert fald, hvis de vil handle med Danmarks største foderstofselskab, DLG.

»Fra 1. februar er det kun økologisk foder som reelt er garanteret fri for GMO (genmodificerede organismer, red.),« skriver Ole Christensen, der er koncerndirektør med ansvar for Grovvare Danmark, i en mail til Business.dk.

Udmeldingen kommer efter, at brancheorganisationen Dansk Slagtefjerkræ har besluttet at droppe deres forbud mod at fodre danske slagtekyllinger med genmodificeret foder, og dermed følge trop med resten af konventionelt dansk landbrug, som i snart to årtier har fodret deres dyr med genmodificeret foder.

Ole Christensen oplyser, at DLG i dag har et salg af økologisk foder på ca. 100.000 tons årligt ud af en samlet salg i Danmark på små 2 mio. tons foderblandinger og ca. 400.000 tons råvarer. Det svarer til at hele 96 pct. af det foder, DLG sælger herhjemme, er fri for genmodificeret indhold.

Ole Christensen bekræfter den forklaring, som de dansk producenter af slagtekyllinger giver på, hvorfor de har måttet opgive deres modstand mod genmodificeret foder, nemlig, at udbuddet er for lille, og at prisen derfor er blevet for høj.

»Problemstillingen er, at merprisen for ikke-GMO stiger hvert år og på det senest er gået yderligere op i forhold til konventionelt GMO soja. Forbrugerne er tilsyneladende ikke villige til at betale for disse meromkostninger som ikke-GMO fodring har som konsekvens,« skriver Ole Christensen.

Ole Christensen forklarer, at udbuddet af ikke-GMO-holdig foder er faldende, fordi GMO i dag er basis for al udvikling og forædling, og fordi merudbytterne ved at dyrke GMO-sorter er blevet så store, at de såkaldte offeromkostningerne ved at producere ikke-GMO-afgrøder bliver stadig højere for de landmænd, der dyrker foderafgrøder.

Landmændene har ganske enkelt ikke råd til at blive ved med at lade være med at dyrke GMO-afgrøder. Samtidig giver GMO-teknologien ifølge Ole Christensen på en række områder mere dyrkningsikre sorter, som f.eks. er modstandsdygtige over for skadedyr eller tørke.

Den genmodificerede foder bliver importeret, da danske landmænd ikke i øjeblikket dyrker genmodificerede afgrøder på deres marker. Det skyldes bl.a., at de sorter, der i dag er godkendt til dyrkning i EU ikke er relevante i en dansk sammenhæng. F.eks. findes de specifikke skadedyr, som visse typer genmodificeret majs er udviklet til at modstå, ikke i Danmark, men kun i Sydeuropa.

Kun fem europæiske lande dyrker GMO-afgrøder ifølge den seneste opgørelse fra organisationen ISAAA, som arbejder for at oplyse om og fremme brugen af biotekafgrøder.

Det drejer sig om Spanien, som er det land, der producerer den største mængde, samt Portugal, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet.

Danmark importerer langt hovedparten af det foder, der bruges i dansk landbrug fra Argentina, som hører til blandt verdens største producenter af genmodificerede afgrøder. I 2012 udgjorde importen af foderstoffer ifølge Danmarks Statistik 2,4 millioner ton. Argentina er det foretrukne importland, fordi landet er i stand til at honorere de bæredygtighedskrav til foder, som Landbrug og Fødevarer har opstillet.

Det handler blandt andet om, at dyrkningen til foder ikke må føre til, at skove bliver fældet, at landmændene ikke må benytte børnearbejdere, og at der skal bruges mindst mulig sprøjtegift. De senere år er importen af foderstoffer dog også vokset kraftigt fra andre lande med GMO-dyrkning, som Brasilien, USA og Canada.