Djurslands Bank ramt af lavere toplinje og højere udgifter

Djurslands Bank oplevede en vigende toplinje samt lidt større udgifter i 2013, og det satte sig på bundlinjen, selv om nedskrivningerne på udlån også faldt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Banken realiserede netto rente- og gebyrindtægter på 269,1 mio. kr. sidste år mod 277,9 mio. kr. i 2012, mens driftsudgifterne steg til 200 mio. kr. fra 197,3 mio. kr. året før.

Nedskrivninger på udlån påvirkede negativt med 43,6 mio. kr. i 2013 mod 47,9 mio. kr. i 2012, mens kursreguleringer bidrog med et plus på 22,7 mio. kr. mod 26,4 mio. kr. året før.

På bundlinjen gav det et plus på 37 mio. kr. efter skat - et fald fra 47,1 mio. kr. på den post et år tidligere.

Djurslands Bank agter at udbetale et udbytte på 3 kr. per aktie for regnskabsåret 2013 mod 2,5 kr. per aktie året før.

For 2014 venter banken et basisresultat (resultat før nedskrivninger, skat og kursreguleringer, red.) på 65-80 mio. kr. I 2013 blev Djurslands Banks basisresultat 69,3 mio. kr.

/ritzau/FINANS