Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Således landede banken på et basisresultat før nedskrivninger, kursreguleringer og skat på 113,7 mio. kr. mod de 95-110 mio. kr., som banken opjusterede til ved halvårsregnskabet, fremgår det af årsregnskabet tirsdag eftermiddag.
Til sammenligning lå det tal på 99,1 mio. kr. i 2014.
Selv om 2015 endte bedre end ventet, er forudsigelserne omkring 2016 dog noget mere varsomme. Her venter Djurslands Bank et basisresultat før nedskrivninger, kursreguleringer og skat i intervallet 75-90 mio. kr.
Det er blandt andet nedskrivninger på landbruget, der hiver i den forkerte retning for banken, fremgår det i regnskabet. I 2015 havde banken nedskrivninger for 42,2 mio. kr. mod 42,5 mio. kr. året før.
Og selv om banken generelt venter øget vækst i samfundsøkonomien, hænger krisen fortsat fast hos mange kunder, og derfor vil efterspørgslen efter udlån stadig være lav.
- Eftervirkningerne af den finansielle og økonomiske krise forventes fortsat at påvirke den generelle holdning til øget opsparing, og banken forventer derfor fortsat en generel vækst i indlånene, skriver banken i regnskabet.
- Med baggrund i den lave vækst i efterspørgslen på udlån forventes konkurrencen i sektoren yderligere øget, og bankens rentemarginal forventes derfor at være faldende over året. Hertil kommer, at den meget lave obligationsrente vil medføre, at bankens afkast af værdipapirbeholdningen vil blive på et lavere niveau, fortsætter Djurslands Bank.
Banken venter også højere omkostninger på grund af åbningen af nye filialer og dermed et større antal ansatte i banken.
Banken nåede i 2015 et resultat før skat på 73,4 mio. kr. mod 70,2 mio. kr. året før. Efter skat blev det til 58,8 mio. kr. mod 57,1 mio. kr. i 2014.
Djurslands Bank foreslår udbetaling af et udbytte på 6 kr. per aktie for regnskabsåret 2015. Udbyttet, der først skal godkendes på den ordinære generalforsamling i banken, svarer dermed til knap 28 pct. af nettooverskuddet for sidste år.
Djurslands Bank-aktien falder tirsdag eftermiddag 0,6 pct. til 230 kr.