Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Lukningen sker som et led i omstruktureringer, der blev annonceret i oktober sidste år. Det er Robert Iger, præsident og adm. direktør i Disney, der står i spidsen for at gøre selskabet mere profitabelt. Og allerede i oktober svingede Robert Iger øksen over hovedet på Miramax, da han bekendtgjorde at Daniel Battsek, direktør for Miramax, ville stoppe i januar. Og nu er det så endeligt, at Miramax lukkes.
Med lukningen af Miramax siger Disney farvel til kontorer i London, New York og Los Angeles, ligesom det forventes at 80 ansatte mister jobbet som et led i sparerunden.
Miramax blev skabt i 1979 af brødrene Harvey og Bo Weinstein. Navnet Miramax kommer af brødrenes forældre Miriam og Max. I 1993 købte Walt Disney selskabet for 70 millioner dollars. Brødrene fortsatte dog med at arbejde for Miramax indtil 2005, hvor de stoppede på grund af uoverensstemmelser med Disney-ledelsen.
Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at brødrene nu åbner op for at købe deres livsværk tilbage.
”Hvis der er en mulighed for at lave en aftale om et tilbagekøb, vil vi helt sikkert slå til. Der vil ikke være meget i verden, der ville gøre vores 83-årige mor mere glad,” siger Harvey Weinstein ifølge Bloomberg.
Gennem tiden har Miramax modtaget 220 oscar-nomineringer, og en del af disse nomineringer er siden blevet til vundne Oscars. Selskabet står blandt andet bag titler som: No Country for Old Men, Good Will Hunting, Gangs of New York, Bridget Jones Dagbog og Pulp Fiction.