Discountkrigen spidser til: »Der har udspillet sig en vild etableringskamp«

Discountkrigen krævede i fredags et offer i form af de neongrønne Kiwi-butikker. Tilbage på discountscenen står fem butikskæder, der er nødt til at være i konstant udvikling for at få fat i forbrugerne og overleve. Det mener direktør for Retail Institute Scandinavia.

Fakta på hjørnet af Sølvgade og Borgergade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Indtil fredag var der seks. Nu bliver det tal reduceret til fem. Det handler om de danske discountkæder, hvor kampen om kunderne er spidset til i løbet af de seneste år. En kamp, norske Kiwi har taget konsekvensen af: Kæden lukker samtlige af sine 103 -butikker i Danmark.

»Der har udspillet sig en vild etableringskamp blandt lavpriskæderne. Der er tale om nu snart fem kæder, der har vildt mange butikker og kæmper en hård indbyrdes kamp,« siger Henning Bahr, direktør for Retail Institute Scandinavia.

En etableringskamp, der har gjort, at Netto i dag har 450 butikker, Rema 1000 lige under 300, mens der findes omkring 100 Lidl-butikker, 220 Aldier, og Faktakæden tæller omkring 400 butikker. De mange butikker er desuden under et konkurrencepres fra de dyrere supermarkeder.

»Nogle af kæderne har udbygget deres butikskæder i kraft af en større strategi, men hvis der ikke er blevet skelet til markedet, så resulterer det i underskud og lukninger,« siger Henning Bahr.

Ifølge Henning Bahr kan man rangere feltet af discountkæder. Netto og Rema 1000 har stærkest fat i danskerne, mens Fakta halter efter. Faktakæden, der er en del af Coop, har de sidste fire år præsenteret trecifrede millionunderskud. Som konsekvens af de dårlige resultater lukkede Fakta sidste år 20 butikker.

»Fakta har haft momentum og tabt,« opsummerer Henning Bahr.

På trods af de røde tal på bundlinjen og Kiwis beslutning om at lukke i Danmark, tror Fakta stadig på sin strategi.

»Vi ændrer ikke vores strategi efter Kiwis lukning. Målet er stadig at skabe rammen for den gode oplevelse. Indtil videre har vi omstillet og moderniseret 300 ud af 400 butikker,« siger Fakta-kædens direktør, Stina Glavind.

Omstillingen er en del af forklaringen på de dårlige regnskabstal. Men Stina Glavind mener, at det trecifrede millionbeløb, der er lagt i moderniseringen, er en investering i en fremtid på discountscenen.

Ifølge Henning Bahr er løsningen på discountbutikkernes udfordring heller ikke enkel at løse. Kæderne skal skrue på flere forskellige parametre for at få de danske forbrugere til at lægge varer i kurven hos netop dem.

Tidligere var det nok at tilbyde varer til en lav pris, men i dag forventer kunderne mere. Det skal være en oplevelse at handle, sortimentet skal være stort og personalet optræde serviceminded. Kort sagt vil kunderne have den samme oplevelse i discountbutikkerne som i de dyrere supermarkeder. Ellers kan det læses på bundlinjen.

»Lavprissupermarkederne er en branche, hvor marginalerne er meget små. Hvis man ikke optimerer tingene hver eneste dag, så kan man risikere at gå fra et overskud til et underskud,« siger Henning Bahr.

Faktas direktør er ikke i tvivl om, hvilket aftryk hun gerne vil sætte på forretningen: Faktaskuden skal vendes inden for de næste par år.

»Målet er, at jeg sammen med hele organisationen er med til at vende minus til plus. Det handler om at transformere Fakta i denne her tid, hvor hele discountsektoren ændrer sig,« siger Stina Glavind.