Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det drejer sig om adm. direktør Keld Thorsen og Tivolis tidligere økonomidirektør Lene Hall, der er bestyrelsesmedlem i Glunz & Jensen, skriver Børsen efter at have fået aktindsigt i anklagerne.
"Det er jeg selvfølgelig meget ked af, men jeg vil prøve at tale min sag, for jeg mener faktisk ikke, at vores køb af aktier var insiderhandel," siger adm. direktør Keld Thorsen til Børsen. Lene Hall ønsker ikke at udtale sig til avisen.
Sagen opstod, efter de to købte aktier for henholdsvis 208.000 kroner og 18.750 kroner den 29. januar 2010. Det skete få dage før Glunz & Jensen kunne præsentere et salg af et avanceret trykpladesystem til en værdi af syv millioner kroner til et selskab i Singapore. Handlen sendte Glunz & Jensens aktiekurs mere end 20 procent i vejret.
Keld Thorsen havde på det tidspunkt blot været i jobbet som direktør i knap en måned. Han forsvarer sig med, at selskabet allerede inden aktiekøbene fandt sted havde orienteret markedet med en børsmeddelelse, der fortalte om den kommende handel. Af den grund godkendte bestyrelsen også aktiekøbene og vurderede, at de ikke stred mod reglerne om ulovlig insiderhandel.
Keld Thorsen og Lene Hall har tjent henholdsvis 23.200 kroner og 2.925 kroner på handlerne, men selvom det ikke er store beløb, det drejer sig om, har Højesteret tidligere slået fast, at insiderhandel som udgangspunkt straffes med fængsel.