Direktør i sparekasse scorede 47 mio.

Den tidligere direktør i Sparekassen Faaborg Preben Lykkegaard hentede store beløb fra aktieoptioner, men han afviser at det har været med til sende banken på en rutsjetur, efter hans afgang.

Sparekassen Faaborg. Filial på Faaborgvej i Odense. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREASEN CARSTEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

To store aktieoptioner blev indløst, og Sparekassen Faaborgs daværende direktør Preben Lykkegaard hentede 47 mio. kroner op til sin afgang i 2010.

Det svarer til 15 mio. kroner udbetalt på bankbogen for den tidligere direktør, skriver Jyllands-Posten. Da Preben Lykkegaard fratrådte havde sparekassen en sund økonomi med en indtjening på godt godt en mia. kroner i de foregående fem år. Ved sidste halvårsregnskab kunne sparekassen så fremvise et minus på 200 mio. kroner, og en aktiekurs som er dalet fra kurs 800 til kurs 200.

En lovændring i 1988 gjorde, at mange af de danske sparekasser blev omdannet til aktieselskaber. Det har med tiden ført til krak og andre store økonomiske problemer. Mange af lederne i de børsnoterede sparekasser modtog som Preben Lykkegaard aktieoptioner i den forbindelse. I årene op til sin fratrædelse fik han over to gange udbetalt henholdsvis 13,5 mio. kroner og 2,8 mio. kroner.

Professor ved Copenhagen Business School Ken L. Bechmann mener dog ikke, at han aktieoptionerne var sat for lavt, selvom Preben Lykkegaard endte med en fortjeneste på 35,5 mio. kroner før skat.

"Man har flere gange set, at optionerne er blevet værdisat markant lavere, end de burde, fordi man har vurderet en for lav volatilitet i aktien, og det har stor betydning for værdien af optionen. Det mener jeg også er tilfældet med Sparekassen Faaborg," siger han til Jyllands-Posten.

Fyens Stiftstidende har tidligere beskrevet, hvordan Preben Lykkegaard solgte aktierne til Fonden for Sparekassen Faaborg, der var oprettet for at hjælpe banken. Gjorde han det, så har fonden lidt store tab på handlen. Det afviser han imidlertid.

"Jeg forstår ikke, at jeg skal blandes ind i sparekassens 9. kvartalsregnskab, efter jeg er stoppet. Vi afleverede et regnskab, da jeg gik af, som var udarbejdet med tilsynets to eksterne revisorer, og så havde jeg håbet, at min tid var ovre, for det var, som man så på det på det tidspunkt. Hvordan man så har forvaltet pundene efter den dato, har jeg ingen kommentarer til, for det er ikke i min verden. Egenkapitalen var på over en 1 mia. kroner ved udgangen af 2009, og det er derfor, de nu kan tage de hug, de får," siger han til Jyllands-Posten.