Dine ting vil plage for at komme på nettet - men det kan plage dig

Tingenes Internet, hvor milliarder af dimser og dingenoter skal kobles på nettet for at gøre vores liv lettere, er nu virkelig på vej. Til efteråret tages første skridt. Men alarmklokkerne bimler i baggrunden.

Foto: RAINER JENSEN. Når man står i supermarkedet og ikke kan huske, om der nu er mælk eller æg nok, eller om man har nogen tomater tilbage, kontakter man fremover sit køleskab, som har et kamera siddende indeni. Det tager så lige et billede (efter naturligvis først at have tændt lyset, så man kan se noget) og sender det til mobiltelefonen. Og sådan vil Tingenes Internet ændre vores liv - hvis vi tør... Foto: Rainer Jensen, EPA/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

BERLIN: Den dag, hvor danskerne kan fjernstyre hele hjemmet og justere temperaturen, sætte vaskemaskinen eller kaffemaskinen i gang, tænde og slukke for lyset, afhængigt af om man sover eller er vågen, checke, om der nu også er mælk og æg nok i køleskabet, mens man står i supermarkedet, eller holde styr på benzinmåleren i bilen nærmer sig.

Tingenes Internet er fænomenet blevet kaldt, og nu bliver der for alvor skruet op for tempoet. De første egentlige produkter, som kan fungere som hjemmets kommandobro, kommer i løbet af efteråret i handelen i Danmark - men samtidig med den megen snak om det smarte hjem og de smarte funktioner, nager truslen om afluring eller direkte hacking flere og flere, lyder meldingerne fra Europas største forbrugerelektronikmesse, IFA, i Berlin i disse dage.

Vores liv ændres - lige nu

»Tingenes Internet er ved at ændre alt, hele vores liv - og det sker nu. Men Tingenes Internet skal ikke være drevet af teknologi men af folks forventninger,« sagde Samsungs marketingsdirektør W.P. Hong, da den sydkoreanske elektronikgigant til manges overraskelse på sin præsentation af nye produkter brugte så meget af sin taletid på netop Tingenes Internet.

Samsung købte sidste år selskabet Smart Things, som nu er kernen og hjernen i Samsungs satsning på at få alt koblet på nettet.

»Vi samarbejder med over 200 af de store producenter om en fælles teknologi, Open Interconnected Platform, så man kan koble udstyr fra andre producenter på, så man ikke skal købe alting fra samme producent. Fra Norden mangler vi endnu nogle af de store producenter, f.eks. Danfoss, men det er på vej,« siger Claus Holm, landechef for Samsung i Danmark.

De første kommandocentraler kommer i handelen til efteråret fra bl.a. Samsung selv og D-Link. Der er tale om en lille firkantet boks på omkring 15 cm, som kobles på det trådløse net i hjemmet. Derefter laver boksen sit eget trådløse net og afsøger, om der findes andet udstyr i nærheden, som kan kobles på. Det kan være en vaskemaskine, en elektronisk dørlås, en ovn, en energimåler, en vandmåler og meget andet, som herefter vil kunne styres fra en applikation til mobiltelefonen eller tavle-PCen hjemmefra eller på farten. Selv om alt udstyret kan hviske til hinanden, vil det dog stadig kræve en app for hver producent for at styre funktionerne på det enkelte udstyr. Det kan - endnu da - ikke klares med en slags kommandocentralapp.

En markant producent, Apple, har valgt at holde sig uden for samarbejdet. Apple vil lave sit eget system.

Bange for overvågning

Og netop bøvlet med, at tingene ikke fungerer sammen på tværs af varemærkerne, hæmmer udbredelsen, mener danske John Olsen, som er administrerende direktør for Europas næststørste elektronikkæde, Euronics, som har hovedsæde i Holland.

»Alle taler om det smarte hjem, men det er relativt svært at få ud til folk, når der mangler standarder, og forskellige mærker ikke fungerer sammen. En GfK-undersøgelse fra Tyskland viser, at 72 procent af forbrugerne ikke ved noget om, hvad det smarte hjem er, men når man så fortæller dem det, er 71 procent interesseret i at købe noget af udstyret. Så der ligger et stort arbejde foran os med at forklare, hvad det er, og hvilke løsninger og muligheder forbrugerne har,« siger John Olsen.

Der er dog en endnu større udfordring: sikkerheden og dermed angsten for, hvem der har adgang til ens data og oplysninger.

»Alle er klar over, at med alle disse forbudne produkter hvad kan der så ikke ske? Folk er bange for at blive overvåget og give informationer videre. Det smarte hjem har en stor fremtid, men den største blokering for det er privatlivets fred. Det skal elektronikbranchen og handelen løse. Folk er opmærksomme på, at der er en vis fare ved at koble alt udstyret på nettet, så de forskellige oplysninger, som man har opgivet for at få det til at hænge sammen, gives videre til myndigheder, leverandører m.fl.,« siger John Olsen.

Sikkerhed? Bop-bop...

Analysefirmaet Gartner anslår, at Tingenes Internet vil ændre cybersikkerheden for altid. 20 procent af virksomhederne vil allerede ved udgangen af 2017 have en digital sikkerhedstjeneste, som ikke laver andet end at beskytte virksomheden ved at bruge tilkoblet udstyr og netbaserede tjenester.

Meget tilkoblet udstyr har ifølge alle eksperter ringe eller slet ingen sikkerhed indbygget, og det får nakkehårene til at rejse sig, efterhånden som mere og mere skal kobles på internetforbindelsen og dermed potentielt kan hackes udefra, hvorefter der kan være en åben ladeport for hackerne ind til alt det øvrige udstyr, som er koblet på samme internetforbindelse.

Analysefirmaet Juniper Research anslår, at der vil blive brugt 2,5 milliarder dollars på Tingenes Internet i 2020 - fire gange de 670 millioner dollars, som lige nu investeres i hardware og installation. EU-Kommissionen har anslået markedet til at runde en milliard euro i 2020.

Sikkerheden gælder også på det allermest oplagte udstyr, mobiltelefonen, der i dag rummer mange personlige oplysninger, adgangskoder og kreditkortoplysninger og fremover får en stadig stærkere position, fordi det ofte vil være herfra, at det smarte hjem skal (fjern)styres. Den tyske justits- og forbrugerbeskyttelsesminister Heiko Maas lancerer derfor 7. september onlineportalen mobilsicher.de med forklaringer, trin-for-trin-vejledninger og filmklip om, hvordan man sørger for sikker dataudveksling.

Hvem sagde netforbindelse...?

Måske er det sigende for udviklingen, at selv om giganterne slår store slag for fremtiden med Tingenes Internet, hvor milliarder af dimser og dingenoter skal bruge en internetforbindelse til at kommunikere med hinanden og dermed gøre vores liv lettere og holde styr på selvkørende biler, der drøner uden om trafikpropper og undgår at støde sammen, så sidder de tusinder af pressefolk, som dækker Europas største forbrugerelektronikmesse, til præsentationerne og kan end ikke få en trådløs internetforbindelse, så de kan skrive hjem om, hvad de hører, fordi nettet er gået ned på grund af overbelastning...

Berlingske dækker IFA på www.b.dk/tech, www.business.dk/digital og i den trykte avis. Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).