Dine kunder er kinesere og vilde med porcelæn: Sådan vil betalingsgiganter profitere af kunders data

Med en ufattelig mængde transaktionsdata ser selskaberne bag verdens største internationale betalingskort en fordel i at dele deres viden med forretninger, så butikkerne kan målrette deres salg. Dansk Erhverv frygter, at detailhandlen sender kunder i armene på IT-giganter.

Svenskeren Mats Taraldsson, der er nordisk chef i Mastercard, var fredag i København for at deltage i det nordisk-baltiske fintech-initiativ Lighthouse Development Program. Han ser et stort potentiale i det danske betalingsmarked. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

For hver gang, danskere eller turister svinger deres kreditkort i butikkerne, får betalingsgiganterne en enorm viden om deres kunders forbrugsmønstre. Den viden vil Visa og Mastercard i endnu højere grad høste frugterne af.

»Vi vil godt hjælpe vores forretninger med at fortælle dem, hvor deres kunder kommer fra, hvilke tidspunkter shopper de på, og hvilke varer køber de? Forretningerne kan dermed målrette deres salg,« siger Jens Damgaard, landechef for Visa i Danmark.

Visa-direktøren nævner Magasin som eksempel. Butikskæden har årligt 20 mio. besøgende i sine seks stormagasiner, og en stor andel af dem er udenlandske gæster.

Med indsigt fra transaktionsdata vil butikskæden som et tænkt eksempel kunne få indblik i, at det har mange kinesiske handlende, der især køber porcelæn fra Royal Copenhagen og helst om formiddagen. Dermed kan butikskæden bedre målrette tilbud baseret på kundernes indkøb. Jens Damgaard understreger, at Visa arbejder med generelle og anonymiserede tal på markedsniveau.

»Der er absolut ingen kompromittering af den enkelte kunde,« siger han.

Mastercard med på bølgen

Hos en anden international kreditkortkæmpe, Mastercard, forklarer Mats Taraldsson, nordisk chef for digital forretningsudvikling og for partnerskaber med fintechs, at selskabet allerede videregiver data til primært større forretninger.

»Vi vil være førende på betalingsområdet, og vi ønsker, at alle Mastercards samarbejdspartnere får den bedste service. Derfor er det vigtigt, at vi også kan servicere butikkerne på et højt niveau ved at give dem en større forståelse for deres forretning. Det tror jeg, at der kommer mere og mere af,« siger Mats Taraldsson.

Han fortæller, at Mastercard tilmed arbejder sammen med et separat selskab, som knuser data om kunders betalingsmønstre i butikker.

»Dataene er fuldstændigt anonymiserede, således at vi overholder alle regler til punkt og prikke, heriblandt persondataforordningen, for man skal være meget forsigtig på dette område. Derfor er vi meget opmærksomme på, at vi ikke udleverer strengt fortrolige, personlige oplysninger, og det materiale, vi udleverer, er udelukkende analyseret datamateriale. Vi deler aldrig råmateriale,« siger Mats Taraldsson.

Kan sende kunder i armene på IT-giganter

Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv, er dog skeptisk over for udviklingen.

»På længere sigt kan det meget nemt betyde, at detailhandlen sender kunderne i armene på de internationale giganter. Her tænker jeg især på Google, Apple, Facebook og Amazon, som jo også beskæftiger sig med betalinger. IT-giganterne kan meget nemt koble det til at tilbyde kunderne gode tilbud på det, som de interesserer sig for,« siger Henrik Hyltoft.

Hans pointe er, at danske butikker skal værne stærkt om de data, butikkerne har om deres kunder i dag, og at de kan bruges mod dem selv, hvis ikke de tænker sig om. Omvendt kan data, som butikkerne ikke selv har, såsom kortselskabernes viden om nationalitet, måske bruges til mersalg.

»Men det er nok bedre, at butikkerne selv finder metoder til at få kunderne til at afsløre sig – for eksempel gennem gode tilbud mod oplysninger,« siger Henrik Hyltoft.

Danskernes årlige kortbetalinger pr. person placerer Danmark som nummer to i Europa – lige efter Norge. Dankortet og især Visa/Dankortet er de mest populære betalingskort i Danmark. De 4,5 mio. udstedte kort blev i alt brugt 1,5 mia. gange i løbet af 2018, viser tal fra Danmarks Nationalbank. Derudover blev internationale debet- og kreditkort som for eksempel Visa og Mastercard brugt henholdsvis 536 mio. og 50 mio. gange.