Digitaliseringspris til ministerier

Effektiv og nyskabende IT-brug i det offentlige fik hæder.

Det Fælles Medicinkort er en elektronisk oversigt over patientens aktuelle medicinering, som læger i ind- og udland kan få adgang til, så man undgår forkert behandling. Man kan selv - med NemID - gå ind via Sundhed.dk og se sit eget medicinkort. Arkivfoto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ny og kreativ brug af IT til at gøre arbejdet mere effektivt har skaffet hæder til Transport- samt Klima- og Energiministeriet samt til Det Fælles Medicinkort.

Digitaliseringsprisen 2011, som giver for at gøre en forskel med konkrete IT-projekter, blev onsdag aften uddelt i forbindelse med konferencen Digitaliser Danmark 2011. Transportministeriet og Klima- og Energiministeriet fik effektiviseringsprisen for at sammentænke politiske sagsbehandlingsprocesser og journaliseringspraksis, så registrering og journalisering sker automatisk, samtidig med at der sagsbehandler og f.eks. sendes beskeder fra systemet. Samtidig er der til hvert dokument knyttet en chatfunktion, så det er hurtigt at få kontakt.

Med i bedømmelsen tæller, at Transportministeriet kun brugte seks måneder og Klima- og Energiministeriet otte uger på at få systemet i drift.

Medicinkort nedbringer fejl

Velfærdsprisen gik til Det Fælles Medicinkort, som National Sundheds-IT står bag. Medicinkortet skal nedbringe antallet af fejl og dermed øge patientsikkerheden, så medicin gives korrekt både herhjemme og i udlandet, hvor udenlandske læger kan se det aktuelle medicinforbrug, når man konsulterer en udenlandsk læge på en ferie.

I alt 38 projekter deltog i kampen om de to digitalpriser.

Priserne uddeles af IT-leverandøren KMD, konsulentvirksomheden Rambøll Management Consulting, IT-producenten HP og CEDI (Center for Digital Forvaltning) i samarbejde med IT- og Telestyrelsen, Den Digitale Taskforce under Finansministeriet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.