Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
14 danske erhvervs- og universitetsfolk er udpeget som de digitale fyrmestre, der skal sikre danske verdensrekorder.
Det offentligt-private partnerskab Digital Hub Denmark, som skal sørge for, at flere danske virksomheder kaster sig over nye teknologier som kunstig intelligens, Tingenes Internet og bedre brug af indsamlede data, har nu fået et særligt rådgiverhold.
De digitale fyrmestre får NNITs administrerende direktør, Per Kogut, som formand, og han kalder rådgiverholdet for »nogle af de stærkeste pionerer inden for digital transformation«, som nu skal »drøfte og syreteste ideer og tiltag«, så virksomheder og iværksættere får lettere fat i forskere og mulige investorer med det mål at gøre Danmark til »et digitalt vækstmiljø i verdenklasse«.
Per Kogut får selskab af Coloplasts topchef Lars Rasmussen, TDC-koncerndirektør Jens Aaløse, Rambøll-direktør Hilde Tonne, Mærsks teknologidirektør Natasha Friis Saxberg, Danske Banks bankchef Jesper Nielsen, Cortis administrerende direktør Andreas Cleve, CanopyLABs administrerende direktør Sahra-Josephine Hjort, Copenhagen Fintechs administrerende direktør Thomas Krogh Jensen, Alexandra-Instituttets direktør, professor Ole Lehrmann, DTU Computes vicedirektør, professor Jan Madsen, Aalborg Universitets dekan, professor Henrik Pedersen, grundlæggeren af Founders House Tine Thygesen og direktør Christian von der Recke i Talent Garden Rainmaking.
Digital Hub Denmark er et partnerskab mellem Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet, Uddanelses- og Forskningsministeriet samt erhvervsorganisationerne Dansk Industri, Dansk Erhverv og Finans Danmark.