Digital musik godt for miljøet

Køb af musik over nettet i stedet for på CD kan spare op til 80 procent CO2-udslip.

Det er miljøvenligt med digital musik. Her fremviser den japanske elektronikgigant Sony i begyndelsne af juli sin første stereokassetteafspiller Walkman TPS-L2 (i midten) og de nylige musikafspillere på Sonys museum i Tokyo. Sony lancerede Walkmanen for 30 år siden. Foto: Yoshikazu Tsuno, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det sparer mellem 40 og 80 procent udslip af CO2, hvis man køber sin musik digitalt i stedet for at anskaffe sig nydelige CD-æsker.

To akademikere på Carnegie Mellom University og en kollega fra Stanford University konkluderer i en ny undersøgelse, at det er langt bedre for miljøet med den digitale musik.

Transport over lange afstande

En CD skal produceres, den skal transporteres ud til butikkerne, der bruges energi til at opbevare den ordentligt, og kunderne skal køre til butikken for at anskaffe sig musikken. Ofte sker transporten over lange afstande, men selv hvis transporten gennemføres så miljøvenligt som muligt, er det betragteligt mindre skadeligt for miljøet, hvis kunderne selv køber og henter musikken via Internet og derefter brænder den til en CD og lægger den i et CD-omslag. Det sparer 40 procent af udslippet fra et normalt køb.

Hvis man nøjes med at have musikken på en computer eller telefon uden at brænde en CD, er miljøbesparelsen på 80 procent, skriver New York Times.

Fodtur er næsten lige så godt

Hvis køberen lader bilen stå og i stedet traver hen til butikken og køber CDen, er udslippet dog på linie med, hvis han køber musikken over nettet og selv brænder CDen.

Af undersøgelsen fremgår også, at store filoverførsler via nettet medfører et større energiforbrug - ligesom nogen jo faktisk køber album, fordi de ønsker at have omslag, sangtekster m.m., og det er ikke det samme som at hente dem digitalt på nettet.

Undersøgelsen er støttet af IT-giganterne Microsoft og Intel.

Læs mere
»The Energy and Climate Change Impacts of Different Music Delivery Methods«, 30 sider (som PDF-fil)