Dieselforurening gavner i Middelfart

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den stigende fokus på dieselkøretøjers udledning af partikler i ikke blot København, men også både i tyske storbyer, i EU og i andre lande har længe været ventet på Europas største producent af partikelfiltre, Dinex A/S i Middelfart.

-Den stigende mængde af partikler har været et voksende problem overalt i de store byer, og hidtil har England og ikke mindst London samt Japan været vores største kunder, siger Lars Larsen, udviklingsdirektør i Dinex A/S. For ham er det sød musik i ørerne, når nu politikerne i København og andre storbyer vil skærpe kravene til dieselbilers udledning af partikler, hvis de skal bevæge ind i bykernerne.

Tyske forventninger -Vi venter os meget af det tyske marked fremover og derefter Østrig og Schweiz, selv om tyskerne endnu ikke rigtigt har skrevet specifikationer ned om, hvad de ønsker, siger Lars Larsen. - Om det er en reduktion på 50 pct. af partikelDet er ikke så vanskeligt at reducere partikelmængden med 50 pct. fra dieselbiler, især lastbiler, men ifølge luftvejsforskere, så nytter det ikke blot at fjerne halvdelen af mængden, fordi det især er de små partikler fra diesel-udstødningen, som er farlige for mennesker. Det er antallet af partikler, som skal ned, og det er dyrere for brugerne.

Direktør Michael Svane fra Dansk Transport og Logistik (DTL) har for nylig sagt, at danske vognmænd snart må se i øjnene, at de skal have partikelfiltre sat på deres lastbiler til en stykpris af omkring 20.000 kroner, og det er de godt tilfredse med hos Dinex..

-Vi er i en konstant dialog med DTL, og DTL har udviklet sig til at se positivt på partikelfiltre siger Lars Larsen. For Dinex betyder det danske marked ikke alverden, idet under fem pct. af omsætningen kommer fra hjemmemarkedet, men udviklingen er positiv for både lastvogne og busser.

Også person- og varebiler #Men en stigende mængde af dieselbiler er jo varevogne og personbiler, bl.a. taxi''er, så det kan blive et stort marked, siger Lars Larsen.Sidste år købteDinex en tysk konkurrent, så man nu har tre produktionssteder, nemlig Middelfart, Letland og Tyskland, og i alt beskæftiger omkring 500 medarbejdere.

Købet i Tyskland kan blive en guldgrube, bl.a. fordi store tyske byer som München og Stuttgart er ved at overskride de grænser for partikelstøv, som EU har sat op. Derfor er debatten i Tyskland rejst om hurtige indgreb imod dieselpartiklerne.

Det er bl.a. kommet på tale, at Maut''en, den motorvejsafgift, som vognmænd skal betale for at deres lastbiler må køre på de tyske motorveje, bliver nedsat, hvis lastbilerne udleder færre partikler og dermed forurener mindre.

Dinex har konkurrenter, bl.a. i Tyskland og England, men Middelfart-virksomheden har den styrke, at dens produkter på én gang satser på flere teknologier. På filterområdet således både ved at tilbyde både katalysatorløsninger, der nedbryder partiklerne, og mekaniske løsninger ligesom på kaffemaskinerne, hvor man fjerner filtrene, når de er fyldte med partikler.

Dinex har i 2004 oprettet datterselskaber i både Rusland og USA, sidstnævnte i Californien, hvor man har store problemer med luftforurening og traditionelt en vilje til at løse miljøproblemer.