Diba Banks kursværdi fordoblet på få minutter

Med købstilbuddet fra Sydbank stryger Diba-aktien til vejrs på børsen med en stigning på næsten 100 procent.

Med købstilbuddet fra Sydbank stryger Diba-aktien til vejrs på børsen med en stigning på næsten 100 procent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Sydbank-direktør Karen Frøsig vil rigtig gerne overtage Næstved-banken Diba.

I hvert fald byder hun 478,5 millioner kroner - en overkurs på næsten 100 procent i forhold til Diba-aktiens lukkekurs fredag.



Det får aktien til at stryge til vejrs i morgens tidligste handel - allerede i de første minutter blev markedsværdien næsten fordoblet med en stigning på 96 procent.

Diba Bank opjusterer forventningerne til hele året og regner nu med en basisindtjening på mellem 60 og 70 millioner kroner mod tidligere 45-55 millioner kroner.

Sydbank-aktien falder 0,6 procent tilbage på nyheden.