En amerikansk statsborger har nemlig lagt sag an mod de to firmaer for at bevidst at have skjult lægemidlernes potentielle kræftrisiko for offentligheden.

Diabetespatienten, Robert Cataletto, modtog de to lægemidler på recept i perioden fra 2009 til 2012 og udviklede siden kræft i bugspytkirtlen, skriver hans advokater i en pressemeddelelse.

Men allerede i 2010 burde de to lægemidler have reageret på informationer om øget kræftrisiko, mener advokaterne, som også sagsøger medicinalfirmaerne for "tilsidesætten af menneskeliv".

Også Novo Nordisks Victoza og Onglyza fra Bristol-Myers Squibbs er ifølge advokatfirmaet under skærpet opmærksomhed, da de tilhørte klassen af såkaldt inkretinlægemidler, der medføre højere risiko for bugspytkirtelbetændelse eller bugspytkirtelkræft sammenlignet med tidligere lægemidler. Netop i de seneste måneder har der været fokus på det spørgsmål i medier og hos de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA.

Novo Nordisks forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, afviste dog i sidste uge, at der er noget om snakken, og fremlagde data fra et nyt, stort studie.

»Undersøgelsen viser kort fortalt, at uanset om vi sammenligner Victoza op mod Metformin eller Sulfunylurinstoffer, som er to lægemiddelklasser, der har været på markedet i 50 år, eller om vi sammenligner med andre lægemiddelklasser, så har vi en risiko for bugspytkirtelbetændelse eller bugspytkirtelkræft som er lige så lav eller lavere end hver enkelt af de øvrige lægemiddelklasser,« sagde Mads Krogsgaard torsdag til Ritzau Finans.

»Vi ser absolut en ren profil, der ikke kaster nogen som helst form for mistanke på Victoza,« lyder Novo-direktørens vurdering.

FDA har varslet, at der muligvis skal ses nærmere på kræftrisikoen ved inkretinlægemidlerne.