DI ønsker hurtig grønlandsk afklaring om arbejdsvilkår

Selvstyret i Grønland skal hurtigst muligt få klarlagt, hvilke betingelser virksomheder, der er involveret i råstofindvindingen, skal arbejde under, siger adm. direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad.

Adm. Direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De store drømme om vækst og industrialisering i Grønland befinder sig i et limbo efter det grønlandske parlamentsvalg i marts.

Det kan nemlig trække ud med at give nye tilladelser til store anlægsprojekter, som eksempelvis Isua-jernminen ved Nuuk. Omvendt ønsker det nye landsstyre, at der kommer gang i udvindingen af sjældne jordarter og uran i blandt andet Kvanefjeldet i Sydgrønland. Dermed er udsigten til, at danske underleverandører, som eksempelvis entreprenørvirksomheder, kan profitere på de planlagte mineprojekter også sat på standby. Den situation er uhensigtsmæssig, mener adm. direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad.

»Vi forholder os til det, Selvstyret beslutter. Hvis de ønsker en udvikling af det private erhvervsliv i Grønland, så kommer man jo i gang, jo hurtigere de beslutter sig. I den forstand må der jo være en fælles interesse,« siger direktøren.

Hans udmelding kommer i forlængelse af interesseorganisationens Globaliseringsredegørelse for 2013, der gennem flere temakapitler afdækker potentialet i Grønlands undergrund og Europas afhængig af råstoffer. De to geografiske områder kan fint komme til at spille sammen, forklarer Karsten Dybvad, idet en lang række af de mineraler som Europas industri efterspørger, er at finde i Arktis.

Fokus på uafhængighed

Konkret ønsker Dansk Industri med redegørelsen, at politiske beslutningstagere bliver opmærksomme på, at europæiske produktionsvirksomheder i øjeblikket får en lang række vitale råstoffer fra ustabile regioner. Det kan Grønlands mineralrige undergrund være med til at ændre, vurderer DI. Karsten Dybvad fremhæver selv udvinding af de såkaldte sjældne jordarter, som et oplagt emne ved Grønlands undergrund. Men indtil Selvstyret lægger sig fast på en holdbar politik for udvinding af mineraler, holder virksomhederne sig væk. Den afventede situation mener Karsten Dybvad ikke er til gavn for nogen af parterne.

»I forhold til landsstyrets egen målsætning om at sætte gang i erhvervsudviklingen i Grønland, så burde det have en tilgang om, at det bør gå hurtigere end langsomt. Det gælder helt konkret også for de erhvervsmuligheder som vores medlemmer får i den forbindelse. Jo før Selvstyret gør reglerne klarere, jo før kan vi også komme i gang,« siger Karsten Dybvad.

Ny retning efter valg

Inden parlamentsvalget i marts havde det daværende grønlandske styre, under ledelse af politikeren Kuupik Kleist fra partiet IA, fokus på at udvikle megaprojekter gennem den omstridte storskalalov, der blandt andet i anlægsfasen kunne betyde import af lavtlønnet, udenlandsk arbejdskraft. Efter at Aleqa Hammond fra partiet Siumut blev valgt som leder af Grønlands Landsstyre, vil hun åbne op for udvinding af sjældne jordarter i flere forskellige områder. Med undtagelse af et et mineprojekt, vil udvindingen af de sjældne jordarter også medfører, at radioaktivt, uranholdigt materiale bliver brudt. Dermed lægger Aleqa Hammond op til, at Grønland fremover kan eksportere uran. Karsten Dybvad ønsker ikke at sige, hvad han mener om uran-eksport. Det må være op til de grønlandske folkevalgte at afgøre, siger han.

»Jo hurtigere Selvstyret får afklaret, hvad der gælder i Grønland, jo hurtigere vil danske virksomheder formegentlig også kunne engagere sig i Grønland,« siger Karsten Dybvad.