DI: Det går den rigtige vej

Erhvervsorganisationen Dansk Industri mener, at EU er blevet mere opmærksom på servicesektoren. Stadig flere forskningsmidler og regionalstøtte går til en blanding af fremstillings- og serviceprodukter.

EU er blevet bevidst om servicesektorens betydning, mener erhvervsorganisationen Dansk Industri. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
EU er blevet bevidst om servicesektorens betydning, og det går den rigtige retning med at forbedre sektorens rammevilkår.

Det mener Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), der er uenig i kritikken af EUs industri- og vækstpolitik.

»Både forskningsprogrammerne og den seneste meddelelse om EUs industripolitik er gennemsyret af formuleringer om servicesektorens store betydning. Det er en langsom bevægelse, men det går den vej, og det er vi i øvrigt glade for,« siger europapolitisk chef i DI, Henriette Søltoft.

DI har for længst udvidet medlemsskaren til også at tælle mange store servicevirksomheder som f.eks. TDC og ISS. Organisationen har ikke hørt noget ramaskrig over EUs prioriteringer, og Henriette Søltoft mener, at både forskningsmidler og regionalstøtte bruges stadig mere fornuftigt.

»Det er jo forskelligt, hvad de enkelte lande søger regionalstøtte til, men fra dansk side har vi i høj grad fået støtte til fremtidssikrede videnstunge områder,« siger hun.

Svært at skelne
Der findes ingen statistik over, hvor stor en andel af de samlede EU-midler, som servicesektoren får andel i. Henriette Søltoft mener, at de fleste støttekroner til Danmark går til både service og fremstillingsindustri.

»Der findes jo ikke en skarp opdeling mellem service og fremstilling. Det er integrerede elementer. En meget stor andel af EU’s forskningsbudgetter går f.eks. til informations- og kommunikationsteknologi, og det fører også til ydelser, der sælges inden for serviceindustrien,« siger hun.

Men er det ikke rigtigt, at de fleste midler går til innovation inden for den fysiske fremstilling af nye produkter, f.eks. IT hardware, mens der går færre midler til f.eks. design, organisations- og softwareudvikling?

»Det er rigtigt, at mange af EUs midler går højteknologisk fremstilling, men man er også meget blevet mere opmærksom på servicesiden. Det er en langsom bevægelse, men retningen er ikke til at tage fejl af,« siger Henriette Søltoft.

Hun giver ikke meget for de statistikker, der siger, at 87 procent af alle forskningsmidler går til fremstillingsindustri.

»Sådan kan man ikke gøre det op. Man får let et forkert indtryk, når man prøver at opdele tingene i enten service eller fremstillingsindustri. Der kan sagtens findes eksempler på gamle industritankegange i EU, men det går heldigvis den rigtige retning,« siger Henriette Søltoft.