D&G beskyldes for skattefusk

Det italienske modehus Dolce & Gabbana har måske snydt i skat, skriver italiensk presse. Der kan være tale om fusk for over tre milliarder kroner.

Dolce og Gabbana er et verdensomspændende luksusmærke. Her en butik på strandpromenaden i Cannes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rom: Et af verdens førende brands inden for modeverdenen - italienske Dolce & Gabbana (D&G) - har muligvis snydt skattevæsen i Italien for over tre milliarder kroner.

Avisen Il Messaggero skriver, at D&G har undladt at indberette en fortjeneste på omkring 840 millioner euro, omkring 6,2 milliarder kroner. '

Det skal ifølge italiensk presse været sket ved, at D&G i 2004 og 2005 oprettede et selskab i Luxembourg, og det fik kontrollen med D&G's mærkevarer. Men selskabet Gado blev i realiteten drevet fra Milano.


Ifølge avisen Il Messaggeros oplysninger skulle 3,1 milliarder kroner af de 6,2 milliarder have været betalt som skat.

Myndighederne er blevet færdig med at undersøge en række økonomiske forhold hos D&G's grundlæggere, Domenico Dolce og Stefano Gabbana, og fem andre personer, men der er endnu ikke taget beslutning om, hvorvidt undersøgelsen udløser et juridisk efterspil.

D&G blev dannet i 1985 og har flere end 3000 mennesker på lønningslisten og forretninger verden over, fremgår det af D&G's hjemmeside.