DFDS vandt slaget om Den Engelske Kanal

Efter en sidste ballade-weekend har de aktionerende søfolk rømmet de to færger i Calais, som de har holdt besat i to måneder. Forliget blev opnået med statspenge og løfter om flere job hos Eurotunnel, mens DFDS ikke gav sig i forhandlingerne.

Passagerfærgen »Rodin« har i to måneder ligget i Calais og været besat af fyrede franske søfolk. Sømændene protesterede over, at Eurotunnel opgav sejladsen på Kanalen med rederiet MyFerryLink, hvor de var beskæftiget. Arkivfoto: Vincent Kessler/Reuters
Læs mere
Fold sammen

Tre års konflikt i Den Engelske Kanal sluttede onsdag formiddag ved 11.30-tiden på havnekajen i Calais.

Tre jurister udvekslede nogle papirer, og de har sikkert også givet hinanden hånden. Og så var det forbi: Et historisk eksperiment med et medarbejderejet rederi, skubbet i gang med franske statspenge, var endegyldigt brudt sammen. Nu rykker den private kapital ind, først og fremmest i skikkelse af det danske rederi DFDS, der står som den eneste reelle vinder af konflikten.

De tre jurister på havnekajen kunne konstatere, at færgerne »Rodin« og »Berlioz« var tomme, forladt af de søfolk, som har holdt dem besat i to måneder. DFDS vil herefter få færgerne overdraget, når de er blevet frisket lidt op, men skibene er i god stand, fortæller AFP, som onsdag har haft en journalist ombord.

Forinden havde man skullet igennem en hektisk weekend i Calais, hvor nogle af søfolkene i et tilsyneladende sidste desperat forsøg på at spænde ben for DFDS blokerede hele havnebassinet med robåde og speedbåde, så tusinder af færgepassagerer strandede på kajen og i færgeterminaler.

Nu skulle der være ro.

Hårknude

Konflikten begyndte i 2012, da et fransk statsrederi krakkede. Tunneloperatøren Eurotunnel valgte at kaste sig ud i færgefart og købte statens skibe, mens søfolkene stiftede et kooperativ for deres statslige fratrædelsesgodtgørelser og overtog driften. Herefter klagede DFDS til både de britiske og franske konkurrencemyndigheder og fik medhold af briterne.

Sømands-kooperativet viste sig samtidig som en besværlig samarbejdspartner for Eurotunnel, der i juni gav op og accepterede at chartre færgerne til DFDS. Søfolkene svarede ved at besætte færgerne, hvorefter sagen gik i hårdknude. Et højdepunkt blev nået, da DFDS i slutningen af juli indstillede sejladsen nogle dage efter at være blevet beskudt med nødraketter af de aktionerende søfolk.

Immigranter giver job

Calais er i øjeblikket mest i medierne på grund af de tusinder af illegale indvandrere, som om dagen bor i en primitiv teltlejr øst for byen, og om natten forsøger de at trænge ind på Eurotunnels terminalområde for at snige sig om bord i lastbiler på vej til England. Immigrantkrisen har ikke noget med færgefarten at gøre, men indirekte ser den alligevel ud til at have bidraget til en løsning. Det lykkedes nemlig at indgå et forlig om sagen, da først Eurotunnel accepterede at hyre nogle af de fyrede søfolk som bevogtningsmandskab.

Allerede i juli forsøgte den franske regering at gribe ind i konflikten, og viceminister for transport Alain Vidalies inviterede DFDS, Eurotunnel og søfolkene til en håndfuld såkaldte rundbordssamtaler. De strandede dog blandt andet på, at Eurotunnel og DFDS ikke ville give job til alle de 487 fastansatte søfolk fra det krakkede kooperativ. DFDS har hele vejen igennem sagt, at man skal bruge 200 mand til at sejle med de to færger, man skal leje af Eurotunnel, mens Eurotunnel selv har tilbudt job til 130 søfolk, der skal drive en færge beregnet til farligt gods.

Også statspenge

Forhandlingerne standsede uden resultat for en måned siden, men i sidste uge valgte Vidalies at prøve igen. Mandag aften blev der indgået en aftale. DFDS har ikke flyttet sig. Men Eurotunnel hyrer nu 70 mand ekstra til bevogtning og andre opgaver, hvormed man har skaffet arbejde til 402 ud af 487. Lidt stats-penge skulle der også til; Den franske stat betaler en ekstra fratrædelsesgodtgørelse til de resterende 85 søfolk, hvis de ikke inden nytår har fået andet arbejde.

Samtidig er det åbenbart lykkedes Vidalies at vride armen om på Eurotunnel og få selskabet til at sikre, at alle søfolkene, som altså de to sidste måneder har fungeret som ulovlige færgebesættere, vil få løn august ud.

»Alain Vidalies glæder sig over dette resultat, som er opnået gennem en lang forhandling, og som gør det muligt at bevare flest mulige arbejdspladser«, skriver Ministeriet for Bæredygtig Udvikling på sin hjemmeside.

DFDS er mere prosaisk.

»Afhængig af tidspunktet for leveringen fra Eurotunnel forventes færgerne indsat på Dover-Calais i løbet af 4. kvartal 2015«, lyder konklusionen fra det danske rederi.

Endelig fred på kanalen