Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Rederiet DFDS venter i 2015 en stigning i indtjeningen, understøttet af forventninger om stigende vækst i Europa. Regnskabet for 2014 viste en fremgang i omsætningen på 6 pct. til 12,8 mia. kr. og en forbedring i driftsresultatet, EBITDA før særlige poster, på 18 pct. til 1,43 mia. kr.
Rederiet venter i 2015 en stigning i EBITDA før særlige poster til 1,55-1,65 mia. kr., og omsætningen venter rederiet vil stige med 3 pct., eller 5 pct. justeret for rutelukninger og virksomhedskøb. Rederiet venter i 2015 endvidere investeringer for 650 mio. kr., eksklusive mulige skibs- og virksomhedskøb.
- Baseret på vores solide resultater er vi i 2015 godt positioneret til at udvide vores aktiviteter gennem både organisk vækst og virksomhedskøb, skulle de rigtige muligheder opstå. Vi har fortsat et stærkt fokus på at forbedre udviklingen i kundetilfredshed, effektivitet og indtjening, siger DFDS's administrerende direktør Niels Smedegaard i regnskabet.
Bestyrelsen i DFDS foreslår at øge udbyttet per aktie med 29 pct. til 18 kr. fra 14 kr. i 2014. Selskabet har endvidere en intention om at igangsætte et yderligere aktietilbagekøbsprogram på 300 mio. kr., så snart det nuværende program på 200 mio. kr. er gennemført, forventeligt i april/maj.