DFDS genoptager sejlrute til Calais tirsdag

Efter et møde er DFDS tirsdag klar til at genoptage sejladsen til og fra den franske havneby Calais, fortæller Frankrigs transportminister.

Tirsdag sejler det danskejede rederi DFDS igen på ruten over Den Engelske Kanal til Calais. Fold sammen
Læs mere
Foto: DENIS CHARLET
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tirsdag sejler det danskejede rederi DFDS igen på ruten over Den Engelske Kanal til Calais.

Søndag indstillede rederiet sejladsen, efter vrede franskmænd affyrede nødraketter, der ramte en af DFDS’ færger i havnen. Episoden er den foreløbige kulmination på en flerårig kamp mellem DFDS og et fagforeningsledet kooperativ, som driver en konkurrerende rute over Den Engelske Kanal med skibe ejet af Eurotunnel.

Et møde mellem de stridende parter mandag har dog resulteret i, at DFDS genoptager sejlads på ruten til Calais, oplyser den franske transportminister Alain Vidal ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Drøftelserne fandt sted i en konstruktiv stemning, og mødet er hævet, så alle parter kan overveje de nye forslag, der kom på bordet,« siger han.

Inden mødet forlød det, at parterne skulle diskutere et kompromisforslag fra den franske regering, som betyder, at DFDS skal ansætte 230 af de i alt 487 fastansatte søfolk i kooperativet, Eurotunnel skal tage 150, og de sidste 107 skal de næste fem år have fortrinsret til ledige job i Calais hos Eurotunnel og DFDS.

Parterne mødes igen senere på ugen for at fortsætte forhandlinger og finde en løsning på konflikten.