DF-ordfører om pivåbent Lectio: »Det kan være farligt, hvis man tænker kidnapning«

Gymnasiernes kommunikationsplatform Lectio, står pivåben for dem, som vil lede. Lectio selv mener ikke, de skal ændre noget, da de ikke bryder loven, men nu vil flere politikere have skærpet reglerne for IT-sikkerhed.

Foto: Thomas Lekfeldt.
Læs mere
Fold sammen

Hvis du vil ind og se, hvornår kongefamiliens børn har dansk på skemaet, ja, så står det dig frit for. Det kunne Berlingske Business i dag fortælle efter et besøg på kommunikationsplatformen, Lectio, som over 90 procent af danske gymnasier benytter sig af. Her kan man uden et login få indblik i elevers skema, skemaændringer, holdlister med navne og studierapporter.

Tidligere PET-chef Jakob Scharff, der i dag driver virksomheden Certia Intelligence & Security, fortæller, at oplysningerne udgør »en mulig sikkerhedsrisiko.

Åbenheden bekymrer blandt andre Dansk Folkepartis IT-ordfører, Jan Rytkjær Callesen.

»Det er uacceptabelt. Det kan være farligt, hvis man tænker kidnapning, når man ved, hvor folk er på givne tidspunkter. Det er ubehageligt at tænke på, hvis der er nogen, der har grimme tanker,« siger han og fortæller videre:

»Nu er det ikke sket i Danmark, men med alt det de terrorister finder på, så kan jeg bekymre mig og tænke, om vi ikke skal prøve at lukke systemerne noget mere. Vi kunne jo prøve at kigge på IT- og persondataloven og se på, om vi skal have strammet den en lille smule. Vi skal have en dialog mellem IT-ordførerne,« siger han.

Også Karin Gaardsted, der er IT-ordfører for Socialdemokratiet, mener, at Lectios åbenhed er en sag, der bør kigges på.

»Jeg mener, at man skal få styr på det her. Der er ikke nogen som helst grund til, at nogen ude fra skal kunne se noget som helst om gymnasieelevers eller andres gøren og laden,« siger hun. Det glæder hende desuden, at foreningen Danske Gymnasier har rettet kritik mod Lectio til Berlingske Business. Kommunikationsplatformen har ikke imødekommet Danske Gymnasiers ønske om at få alle informationer lagt bag login.

»Jeg synes, det lyder godt, at Danske Gymnasier går ud og siger det her, og jeg vil sige, det er svært at gøre noget, hvis ikke gymnasierne lægger et pres, så det er glædeligt,« siger Karin Gaardsted.


Til spørgsmålet om hvad Socialdemokratiets ordfører konkret har tænkt sig at gøre, svarer hun:

»Jeg kunne godt sige, jeg ville stille spørgsmål til den relevante minister, men jeg kender godt hendes svar. Svaret vil være, at det er noget, gymnasierne selv skal ordne med den udbyder, som de gør brug af. Men jeg kan tage det op med mine ordførerkollegaer, og det kan jeg også gøre med de ordførere, der er på undervisningsområdet,« siger hun.

Hun fortæller desuden, at problematikken har været oppe før. Blandt andet har mediet Version2 bragt flere artikler om problematikken med åbenheden. Derudover behandlede Datatilsynet i 2009-10 en klage, der omhandlede rimeligheden i, at oplysninger om læreres sygedage lå på den åbne del af Lectio. Tilsynet konkludere, at det ikke var brud på persondataloven. Og efter kupforsøget i Tyrkiet sidste sommer havnede 14 gymnasier på en liste over skoler, der støtter den tyrkiske præsident. Listen har floreret på de sociale medier.

Venstres IT-ordfører, Torsten Schack Pedersen, fortæller, at han ikke kender pågældende sag, men at han vil kigge nærmere på det.

»Man skal være varsom med hvilke oplysninger, der ligger på nettet, hvis man har et system, der iøvrigt er beskyttet af login, så kan man jo lige så godt lægge tingene bag det. Man skal gøre sig mange overvejelser om, hvad man lægger ubeskyttet på nettet af ting, der kan have personlig karakter, og det er Datatilsynet der i forhold til gældende lovgivning, der må vurdere det, men jeg kender ikke sagen, så det er svært at fortælle noget helt præcist,« siger han og tilføjer:
»Men jeg synes, det er noget, vi må kigge om det er hensigtsmæssigt eller ej.«

Berlingske Business har uden held prøvet at få kontakt med Datatilsynet for at høre, om reglerne endnu er i strid mod persondataloven.