DF: Nyt og bredt teleforlig er oplagt nu

Bred politisk aftale vil give telebranchen ro til at investere og bygge ud, og politikerne må hjælpe til, mener Dansk Folkeparti.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Camilla Rønde

»Vi kan skabe en ny ramme, som skaber stabilitet for telebranchen. Det lyder ikke, som om vi er så langt fra hinanden, så der burde være basis for et nyt og bredt teleforlig.«

Det fastslår Dansk Folkepartis teleordfører, Dennis Flydtkjær, som gennem flere år har opfordret til, at et bredt flertal i Folketinget - hvis ikke hele Folketinget - finder sammen om at lægge de store linier for dansk telepolitik.

»Alle Folketingets partier var med i den digitale vækstpakke, som blev vedtaget i februar. Et godt, bredt forlig ville være supergodt for branchen og investeringerne, fordi det vil give den nødvendige ro. Det skal nok ikke løbe 16 år igen, sådan som det nuværende forlig fra 1999 har gjort, man kunne godt kikke på det undervejs. Men lige nu er der en målsætning frem til 2020, som jo ikke længere ligger så langt fremme. Vi kunne lave en 2025-plan, så der er mål at stræbe efter i horisonten,« siger Dennish Flydtkjær.

Han hæfter sig ved, at teleordførerne fra Venstre, Liberal Alliance, De Radikale og De Konservative på telebranchens årsmøde i marts i år »stort set alle var med på at få moderniseret teleforliget«.

»De eneste, der - noget overraskende - ikke var med, var Socialdemokraterne. Så jeg håber, at regeringen indkalder partierne til forhandlinger, for der er nogle områder i Danmark, hvor markedskræfterne ikke selv kommer ud, og hvor vi som politikere er nødt til at tage initiativer. I langt størstedelen af Danmark kommer man fint ud og får langt mere ud af fiberkabler, TV-kabler og mobilsignalerne, men vi er nødt til selv at investere og tage initiativer, og det kunne man håbe på at få med i et modificeret teleforlig - for ingen siger, at det skal være et nyt teleforlig,« siger DFs teleordfører.

Han mener sagtens, at man kan bygge videre på grundstenen fra det gamle teleforlig fra 1999, som er indgået mellem de partier, som dengang sad i Folketinget, og hvor en række partier - heriblandt Dansk Folkeparti som landets nu næststørste - ikke sidder med ved bordet.

»I en ny folkeskolereform retter man også til. Man opbygger ikke folkeskolen forfra men tilføjer nye initiativer. Og det gamle teleforlig, som bygger på markedsbaseret og teknologineutral udrulning, hvor ingen teknologi favoriseres på bekostning af andre, er udmærket. Der er bare udfordringer, som skal løses. Og det undrer mig, at der ikke er et par linier om det i det nye regeringsgrundlag, når der nu er så meget fokus på landdistrikter og yderområder. For netop her gavner ordentlig mobil- og bredbåndsdækning virkelig meget,« siger Dennis Flydtkjær.

Også telebranchen selv har efterlyst en bred, politisk aftale for at sikre sig mod pludselige ændringer og nye beslutninger, som ændrer på forudsætningerne for investeringerne i infrastruktur, som ofte foretages med en horisont på ti-tyve år.