Deutsche Telekom øger nettooverskud 29 pct. på USA-skattereform

Foto: FABIAN BIMMER

Deutsche Telekom har øget nettooverskuddet med 29 pct. for 2017 til 3,46 mia. euro , hvilket har været hjulpet op af engangseffekter fra den amerikanske skattereform.

Det skriver Bloomberg News.

Omsætningen i fjerde kvartal blev 19,2 mia. euro mod ventet 19,2 mia. euro. For året blev omsætningen 74,9 mia. euro.

Det ordinære driftsoverskud (EBITDA) rundede 5 mia. euro i kvartalet og blev 22,2 mia. euro for året.

Udsigterne for 2018 er en vækst i EBITDA på 4 pct. til omkring 23,2 mia. euro.